Anna Due: Villian må gerne deltage i reality-TV
Det er efterhånden tre år siden, at Anna Due var med i "Paradise Hotel". Og som de fleste nok husker, så faldt hun for "Ham den gamle" aka Martin Hjort.
Og for to år siden fik de så en søn sammen, og Anna er slet ikke tvivl om, at hvis sønnen Villian en dag kommer og vil være med i et reality-program, så skal han have lov til det.
- Hvis han virkelig gerne vil, som jeg selv ville, så vil jeg bakke op omkring det, men det afhænger selvfølgelig af hvilket program det er, skriver Anna Due på sin blog. Samtidig pointerer hun, at hun selvfølgelig ikke ved, hvilke programmer, der eksisterer om 16-17 år, når sønnen er gammel nok til at deltage.
En af grundene til, at Anna vil give sønnen lov, hvis han skulle have lyst til at deltage, er, at hun selv havde en god oplevelse, da hun deltog i "Paradise Hotel".
- Jeg fik selv en kæmpe oplevelse ud af det, og uden den, havde jeg jo faktisk ikke haft Villian – så det ville være dobbeltmoralsk af mig at sige “du må ikke være med i Paradise” (hvis det eksisterer til den tid), tror også, han ville blive pænt sur, hvis jeg nægtede, at han tog afsted, skriver Anna på bloggen.
Anna Due raser mod cyklister
I dag er Anna og Martin ikke sammen længere, men de har et godt forhold til hinanden, og de er fælles om sønnen Villian.
Se flere billeder af Anna Due i galleriet herunder