Paradise Hotel18 timer siden

Barbara fortryder hjælp til Christel Trubka: - Det er så sygt

Barbara forsøger at redde Christel Trubkas røv på "Paradise Hotel", hvorefter realitystjernen stjæler hendes partner. Det var dumt, erkender hun nu
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Christel Trubka om vibratorsamling: - Jeg er en pige med behov.
 Video: SE og HØR. Journalist: Line Lykke Vielsted

LÆS OGSÅ: Christel Trubka vil knalde med Rosa Hattings eks: Vi er ikke veninder

- Man kan ikke stole på mig derinde, sagde Christel Trubka forleden om den igangværende sæson 21 af "Paradise Hotel".

Og det beviser realitystjernen nu i onsdagens afsnit. Her forbarmer medspilleren Barbara sig over hende og gør en dyd ud af at forsøge at tale Christels sag, så den udsmidningstruede solospiller kan blive på hotellet.

Som "tak" for indsatsen ender Christel Trubka med at stjæle hendes partner, så Barbara selv ryger ud af programmet.

- Det er så sygt, begynder Barbara, da SE og HØR nævner episoden.

- Jeg fortryder, at jeg ikke fokuserede på Emilio. Jeg tror også, at jeg ville stå stærkere, end jeg gjorde. Det skulle jeg have undersøgt, inden jeg bare valgte at handle.

Mikkel vælger Christel over hende, fordi Christel får ham overbevist om, at Barbaras forslag om en rokade viser, at hun vil skifte ham alt for hurtigt ud og derfor ikke er en trofast og loyal partner.

- På det tidspunkt er jeg skuffet over Mikkel. Jeg reddede ham jo dagen før. Jeg havde håbet, at han selvfølgelig aldrig ville skifte mig ud, men omvendt kan jeg godt forstå, at han griber det svaghedstegn, at jeg vil lave en omrokering. Men jeg var pissetræt af ham den aften, det skal ikke være nogen hemmelighed.

Ville have Rosa ud

Men hvorfor prøvede du at redde Christel?

- Jeg var fokuseret på at have den brede alliance, for der var de nye versus de gamle paradisoer. Man ser det ikke så meget, men Christel og jeg har et ret tæt samarbejde i det her spil, og det kunne jeg godt tænke mig at bygge videre på - og få Rosa ud.

- Jeg tænkte, at Rosa højst sandsynligt altid ville redde Christel frem for mig, og jeg så ikke, at hun var vigtig i mit spil.

Christel Trubka afviser at have det dårligt med at tage Barbaras plads, efter Tessa-klonen forsøgte at hjælpe hende.

- Barbara og Alberte vil jeg gerne spille med, og jeg er ærgerlig over, at hun forlod hotellet på grund af mig, men det er mig før alle andre. Jeg ville oprigtigt gerne spille med hende, for vores alder var noget nær den samme kontra de andres. Men jeg kunne ikke gøre andet, siger Christel, som er 28, mens Barbara er 30 år.

- At det er på Barbaras bekostning, er ærgerligt, men det er ikke noget, jeg fortryder.

Christel Trubka er skyld i Barbaras exit - selv hun var den, der kæmpede allermest for at holde Christel inde på hotellet.
Christel Trubka er skyld i Barbaras exit - selv hun var den, der kæmpede allermest for at holde Christel inde på hotellet.
 Foto: Mikael Rieck

Begge parter har et fint forhold i dag. De taler ikke sammen privat, men de kommer godt ud af det, når de ses til arrangementer.

- Havde jeg ikke dummet så meget med at kæmpe så meget for hende, så var det højst sandsynligt Christel, der var røget den dag, så jeg kan godt forstå det, hun siger, slutter Barbara.

Sponsoreret indhold