Paradise Hotel14. juni 2019

Bro efter kys med Klara: Jeg var ikke Elina utro

Hvis man så gårsdagens afsnit af "Paradise Hotel", er man ikke i tvivl om, at Klara havde et godt øje til hitmageren Bro, som de fleste seere troede havde en kæreste på daværende tidspunkt. Men sådan forholder det sig ikke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190325_dm_paradise_premiere_031.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

På trods af et relativt begivenhedsrige afsnit på "Paradise Hotel" i går med både sangkonkurrence og vild fest, var det alligevel teaseren for tirsdagens afsnit, der fik de fleste seere til at spærre øjnene op.

Her ser man en særdeles veloplagt Bro, som samme dag er tjekket ind på det mexicanske luksushotel, svømme rundt i poolen med den eftertragtede godte Klara Montes.

Og pludselig bliver de to trukket mod hinanden som magneter, og de ender i et hedt kys i den luksuriøse pool.

Efter det har flere seere undret sig på de sociale medier. Fordi var Bro ikke kærester med Elina, som vandt "Miss Paradise" i sidste sæson?

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan er tilfælde ikke, hvis man skal tro "Sydpå"-sangerens egen forklaring på det våde kys.

- Da programmet blev optaget, var Elina og jeg ikke sammen, slår Bro fast i et opslag på sin Instagram-profil.

Det celebre par fandt sammen sidste år, efter Bro også her havde indtaget "Paradise Hotel", hvor Elina var deltager. Da de begge var hjemme fra Mexico kunne de ikke undvære hinanden og blev hurtigt kærester.

Men bag facaden har de to unge, smukke mennesker altså haft lidt knas med kærligheden. Faktisk så meget at de har været gået fra hinanden på et tidspunkt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20181011_wen_-_klara_jensen_3.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det var smukke Klara Montes, der var så heldig at få et stykke med Bro (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Jeg var sgu’ trist over det og jeg lod mig rive med af en af deltagerne. Elina og jeg er sammen den dag i dag, forklarer Bro.

Samtidig kommer den blonde hitmager med det borgerlige navn Kevin Andreasen med en undskyldning samt et godt råd til sine mere end 100.000 følgere.

- Jeg håber ikke, at mine handlinger har såret nogen og vil lige give jer et godt råd med på vejen: Hold fast i den I elsker. Kæmp for det! Et kys er flygtigt, men kærligheden er dyb. Den er svær at finde, så pas på den, lyder det fra lommefilosofen Bro.

Du kan se "Paradise Hotel" tirsdag til torsdag klokken 22.00 eller på Viaplay.

Se Bro og Elina tale ud om det store "Paradise"-drama:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold