Hør den her: BRO har lavet titelsangen til årets "Paradise Hotel"
Synes du også, at februar har været grå, kold og kedelig, så har BRO heldigvis en løsning på din vintertræthed.
Han har nemlig lavet titelsangen til årets udgave af "Paradise Hotel", og den kan virkelig bringe dig i sommerstemning.
Sangen "Sydpå" har nemlig alt det, som et ægte sommerhit skal have.
Det er da også sommerstemning, som BRO håber, at folk kommer i, når de hører den.
- Jeg håber, at folk tænker sommer og sol og en masse kærlighed, fordi at det er jo sådan en sang, den hedder "Sydpå", og jeg tror selv rigtig meget på den, så jeg håber, at folk godt kan li' den, og de synes, den er fed, fortæller BRO til SE og HØR.
Selvom det er titelsangen til årets udgave "Paradise Hotel", så har den flotte sanger aldrig selv overvejet at deltage i programmet.
- Ikke fordi jeg har noget imod det overhovedet, men fordi at jeg nok ikke bare er typen, der kunne finde på det, tror jeg, fortæller BRO.
Faktisk kan BRO slet ikke lide, at der er kamera på, fortæller han.
BRO har tidligere stået bag hits som "Hvor er du Bro" og "Er nettet nede".
Artiklen fortsætter efter interviewet med BRO:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Du kan lytte til "Sydpå" lige herunder
"Paradise Hotel" har premiere senere på måneden
Er du en af dem, der bare elsker "Paradise Hotel", så kan du godt begynde at glæde dig.
Der er nemlig ikke lang tid til, at programmet igen er at finde på TV3.
Allerede den 27. februar klokken 22.00 er der nemlig fest på det populære hotel igen.
Vi kan forvente os en sæson med både nye og gamle ansigter. Blandt andet dukker Fie Laursen op i årets udgave af "Paradise Hotel", ligesom den yderst populære deltager Lenny fra sidste års udgave af programmet igen er at finde i Mexico.
Samtidig er det 10. år i træk, at Rikke Gøransson er vært på det populære realityprogram.
- Det er jo egentlig ret vanvittigt at tænke på, at man kom til Mexico som 20-årig, og var med i et realityprogram, og man syntes, at det var helt vildt fantastisk, og så ender med at være vært på det i 10 år. Nej, det havde jeg ikke forestillet mig, sagde Rikke, da SE og HØR mødte hende i Mexico forud for optagelserne til den nye sæson.
Du kan se hele startcastet i årets "Paradise Hotel" i galleriet herunder