Paradise Hotel14. marts 2018

Bro jubler: "Sydpå" er den største Paradise-sang nogensinde

Hvis Bro ikke kan få armene ned for tiden, så er det til at forstå. Hans sang "Sydpå" er nemlig gået nummer et, og det gør den til den mest succesfulde "Paradise Hotel"-titelsang nogensinde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20171117_tsl_klausuleret_ph_2018_bro_0004.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Bro har masser at glæde sig over for tiden.

Ikke nok med, at han har haft nogle gode dage på "Paradise Hotel", så kan han også glæde sig over, at hans sang "Sydpå" er den mest succesfulde "Paradise"-sang nogensinde.

"Sydpå" er nemlig gået nummer et på Spotify, Itunes og YouSee, og det er aldrig sket før for en sang, der har været titelsang til det populære realityprogram.

- Det er megaovervældende. Det er faktisk lidt ubeskriveligt. Jeg kan ikke helt sætte ord på det, fortæller Bro til SE og HØR.

Sangen, der får en til at tænke på sol og sommer, er langt fra det sidste, som vi kommer til at høre til Bro.

Han har nemlig planer om, at der skal komme mange flere sommerhits fra hans hånd i den nærmeste fremtid.

- Jeg tror at næste ting vi skal fokusere på at lave endnu større hits. Masser af sommerhits, siger han.

Udover at have lavet den mest succesfulde "Paradise"-sang nogensinde, så fik Bro også lov til at tage en tur ind på hotellet i Mexico, hvor han boede et par dage.

- Det var megafedt, det er et sindssygt hotel og nogle fucking fede mennesker. Jeg nødt det, fortæller han til SE og HØR.

SE og HØR mødte Bro i Mexico i forbindelse med optagelserne til "Paradise Hotel", se hvordan det forløb i videoen herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Da SE og HØR mødte Bro i Mexico forud for optagelserne til årets "Paradise Hotel", fortalte han, hvad han håbede, at folk tænkte på, når de hørte hans sang "Sydpå".

- Jeg håber, at folk tænker sommer og sol og en masse kærlighed, fordi at det er jo sådan en sang, den hedder "Sydpå", og jeg tror selv rigtig meget på den, så jeg håber, at folk godt kan li' den, og de synes, den er fed, fortalte Bro til SE og HØR.

Og noget tyder altså på, at seerne har taget lige så godt imod sangen, som Bro havde håbet på.

Titelsangen til "Paradise Hotel" er tidligere blevet serveret af Sukkerchok, Clemens, Emilio, Bryan Rice, Alex, Ibi Støving og Babou bare for at nævne et par stykker.

Sponsoreret indhold