Paradise Hotel5 timer siden

Chok på "Paradise Hotel": Her er Alberte Buhls seks grunde til at smide Karl Weihe ud

- Jeg er altså ikke et dårligt menneske, siger Alberte Buhl, mens hun lister alle sine grunde op til at dolke sin partner Karl Weihe i ryggen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Alberte smider Karl ud af "Paradise Hotel".
 Video: Viaplay

LÆS OGSÅ: Karl Weihe i seng med Alberte Buhl: - Alt, jeg gør, er taktisk

Tårerne løber, men Alberte Buhl står fast ved, at hendes trofaste partner gennem sæson 21 af "Paradise Hotel", Karl Weihe, må lade livet på hendes hårdeste dag i programmet.

En beslutning, som hun fortryder personligt, men ikke taktisk, lyder det.

- Det gjorde megaondt på mig, og jeg var blevet megaked af det, hvis det var omvendt. Jeg synes personligt, at Karl har fortjent at vinde - han er værdig nok i forhold til de andre fyre på hotellet. Det gjorde sindssygt ondt, fordi vi havde det så godt sammen. Jeg er altså ikke et dårligt menneske. Det gjorde ondt på mig. Men taktisk havde jeg en fornemmelse af, at det var det rigtige at gøre, siger hun til SE og HØR.

Og det er der mange årsager til. Alberte Buhl lister i hvert fald seks grunde op.

- For det første reddede jeg hans liv under Mathilde S og Mathias' mission med frøerne, og jeg følte ikke, han viste særlig meget taknemmelighed. For det andet var han begyndt at spille helt vildt dårligt. Han fuckede ting op for sig selv og dermed mig, begynder Alberte Buhl, som har øvet sig i at svare på, hvorfor hun har kylet Karl ud.

Hun er nemlig godt klar over, at det er et chok for seerne, at det tætte par pludselig er fortid - og så endda hvor Albertes hånd fører kniven.

- Det er et mega risikabelt træk, og jeg var sindssygt meget i tvivl. Men det var aldrig personligt. Inderst inde ville jeg gerne vinde med Karl, men det begyndte at se sværere og sværere ud. Folk så os stå megastærkt, og det gjorde, at vi stod svagt, fordi alle af den grund var imod os.

Alberte Buhl smider sin trofaste partner ud.
Alberte Buhl smider sin trofaste partner ud.
 Foto: Viaplay Group

Alberte begrunder på skærmen sin kassering af Karl med, at hun ville miste sin backup, hvis Alex røg ud.

- Vælger jeg Karl frem for Alex og folk går efter os, kan det betyde, at jeg ryger næste uge, eller at Karl gør, og så har jeg nul perosner at stå ved med en potentiel chance for at stå godt op til en finale.

Nu har hun i stedet mistet sin faste partner. Men udover det argument, den manglende taknemmelighed, dårligt spil fra Karl og at se for stærk ud på hotellet, er der også en femte og sjette årsag til, at hun dolkede færingen i ryggen.

- Karl og Christel havde en aftale om at stå sammen til sidst og vinde. Det havde jeg hørt fra flere. Først tænkte jeg "den er god med jer", men jo flere gange, jeg hørte det, jo mere troede jeg på det, fortæller Alberte Buhl, som dog selv havde en lignende aftale med en anden paradiso.

- Siden Theis røg ud, har jeg sagt, at jeg tror, han kommer ind igen, fordi han er stå stor en karakter. Hvis jeg har Karl derinde, vil Theis gå direkte efter mig og Karl. Uden Karl kan Theis og jeg - hvis han kommer ind - realisere drømmen om at stå sammen i finalen.

Tilbage står Karl Weihe og er "fucking pissed" og "har intet tilovers for" hendes "sindssygt egoistiske" valg.

- Hvad fanden bilder hun sig ind?

- Hun har knust min drøm om at vinde. Det føles forfærdeligt, siger han blandt andet.

- Jeg kan sagtens forstå, at Karl har været sindssygt vred og såret. Det havde jeg også været, hvis situationen havde været omvendt. Jeg vil ikke lave en ansvarsfralæggelse i forhold til at knuse hans drøm om at vinde, men han var begyndt at spille dårligt, så den ligger ikke udelukkende på mig. Han har ødelagt sin chancer. Gennem hele sæsonen har han selv spillet ret egoistisk.

Sponsoreret indhold