Paradise Hotel23 timer siden

Christel Trubka og Theis Horndrup i ophedet skænderi på "Paradise Hotel": Sådan er deres forhold i dag

Christel Trubkas ord var ifølge Theis Horndrup "til at lukke op og skide i", og hun kvitterede med et seriøst "fuck dig". Læs her, hvordan de to paradisoer har det med hinanden i dag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Christel Trubka i ophedet skænderi med Horndrup: Fuck dig, Theis.
 Video: Viaplay

LÆS OGSÅ: Christel, Lucas og Theis har trekantsex på "Paradise Hotel" - der er bare ét problem

Den får ikke for lidt, da Christel Trubka og Theis Horndrup kommer op at toppes i ugens "Paradise Hotel".

Sidstnævnte er i duel mod sin on/off flamme Zenia Lund, og da Christel sætter sin stemme på at få ham ud, knækker filmen for den blonde amagerdreng.

- Hendes ord er til at lukke op at skide i, lyder det blandt andet fra en meget skuffet Theis Horndrup.

Det får Christel Trubka op i det røde felt, fordi hun mener, han nu går efter hendes person og ikke blot hendes spil.

- Fuck dig, Theis, siger hun ophidset, mens de to mundhugges.

I dag er der igen faldet ro på tropperne, forsikrer Theis Horndrup SE og HØR om.

- I momentet blev jeg meget ked af det, fordi Christel og jeg har et meget tæt forhold derinde.

- I dag er vores forhold sindssygt godt, hun er en af mine bedste venner den dag i dag.

- Vi ligner bare hinanden rigtig meget på rigtig mange punkter, og når man finder sådan en, så holder man ved, lyder kærlighedserklæringen til veninden.

Christel Trubka har heller ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, at Theis Horndrup, trods de spiller mod hinanden på hotellet, har en særlig plads i hendes hjerte.

Hun giver ham ret i, at de er meget ens.

Theis Horndrup og Christel Trubka har været meget igennem. Blandt andet en trekant, et ophedet skænderi og hvad der ser ud til at være evig kærlighed.
Theis Horndrup og Christel Trubka har været meget igennem. Blandt andet en trekant, et ophedet skænderi og hvad der ser ud til at være evig kærlighed.
 Foto: Mikael Rieck, Gregers Overvad

- Hvis du får Theis, så får du også mig. Han er mig i en mandeudgave og omvendt. Vi er en duo, man ikke kan komme udenom.

- Vores forhold i dag er fantastisk, jeg elsker den dreng over alt på Jorden. Han er en af mine tætteste venner, og sådan skal det bare forblive. Vi støtter hinanden og er der for hinanden som venner skal være i alle situationer. Vi kan lave alt sammen.

Sponsoreret indhold