Paradise Hotel4 timer siden

Derfor ofrede Regitze Bach sig for Theis Horndrup: Ingen værdige tilbage

Det er småt med udvalget og dermed chancen for at vinde, og Theis Horndrup er den eneste, der kan stå op mod Sean Bornkessel i en finale, mener Regitze Bach
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Derfor ofrer Regitze Bach sig for Theis på "Paradise Hotel".
 Video: Viaplay

LÆS OGSÅ: Regitze Bach revser Viaplay: Jeg fremstår som en idiot

Regitze Bach smider en regulær bombe på "Paradise Hotel", da Theis Horndrup står med det ene ben ude og hun pludselig tilbyder at bytte plads og dermed ofre sig for at redde ham.

Efter chokket har lagt sig, får en taknemmelig Theis sin tredje chance på hotellet, mens Regitze Bach må vinke farvel til programmet og de andre deltagere.

Forklaringen fra hende er ligetil: Det så sort ud.

- Jeg gør det, fordi jeg kan se, at mine muligheder for at vinde uden Theis ikke er særlig store. Jeg kan ikke stå med nogen - der er ingen værdige drenge derinde overhovedet. Hvis jeg skulle vinde med nogen, så skulle det være Sean - og han står med Christel. Så der er ingen muligheder.

Hvorfor fortjener Theis at få din plads på hotellet?

- Han har gjort det rigtig godt og er den eneste værdige derinde, udover Sean. Jeg har spillet meget imod Sean og Alex, og de har det alt for let. Så det her var den eneste måde, jeg kunne påvirke spillet på og forhåbentlig få den, jeg vil have som vinder, til at vinde.

- Det ville også være fedt selv at vinde penge, men en finale mod Sean ville gå galt for mig - og jeg er kommet for at lave tv.

Sponsoreret indhold