Paradise Hotel7. april 2025

Derfor sagde Lucas Buchardt nej til "Paradisebussen"

Fans må spejde langt efter Lucas Buchardt, når "Paradisebussen" ruller. Her er forklaringen
Trailer for "Paradisebussen", som er optaget efter sæson 21 af "Paradise Hotel".
 Video: Viaplay

LÆS OGSÅ: Regitze Bach skyder igen på Lucas Buchardt: Han skal ikke snakke

Knapt har Viaplay lukket og slukket for en succesfuld sæson af "Paradise Hotel", før der blændes op for en ny serie med samme vanvittige karaktergalleri.

Når "Paradisebussen" fra mandag ruller hen over otte afsnit, er det dog helt og aldeles uden sæsonens "ulv", Lucas Buchardt.

Han har simpelthen meget bedre ting at tage sig til, nu hvor han er blevet en holden mand.

- Jeg takkede nej, siger musikeren med kunstnernavnet Lucas Bucardi til SE og HØR.

- Jeg vægter min kæreste over alting: Al reality og alle de ting. Hun er min fremtid, så jeg behøver ikke være på "Paradisebussen".

Siden sin medvirken i sæson 21, hvor han nedlagde damer på stribe, er han blevet kærester med Chloe, og derfor har han nu lagt to gange "Paradise Hotel" bag sig.

Til gengæld lukker Lucas Buchardt ikke døren helt til livet på skærmen.

- Det er ikke nødvendigvis slut med tv. Men "Paradise Hotel", "Ex on the beach" og dating i hvert fald. Men måske vil jeg gerne lave "Good luck guys" eller "Robinson Ekspeditionen". Noget konkurrencepræget.

LÆS OGSÅ: Dramatisk klip: Nu får "Paradisebussen" præmiere

I "Paradisebussen" skiftes det solrige Mexico, luksushotellet og den turkise pool ud med et roadtrip, hvor deltagerne skal overnatte i soveposer og kæmpe mod kulden i Danmark.

Og traileren lover masser af drama og intriger. Se bare videoen i toppen af artiklen.

Programmet har premiere mandag 7. april.

Sponsoreret indhold