Paradise Hotel27. oktober 2023

Drama i "Paradise Hotel": Niels "Moster Niller" Laigaard røber detaljer fra ny sæson

Noget tyder på, at den kommende sæson ”Paradise Hotel” muligvis byder på vaskeægte drama
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør Laigaard fortælle i videoen ovenfor.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Kæmpe chok: Niels "Moster Niller" Laigaard er med i "Paradise Hotel"

Det er ikke mange dage siden, at castet fra den 19. sæson af realityhittet så dagens lys – og blandt de mange paradisoer var blandt andet Niels Laigaards ansigt at finde.

Trofaste realityfans kender stensikkert Niels, som også går under navnet Moster Niller, fra ”Familien fra Bryggen”. Men nu er han således taget hele vejen til Mexico for at kæmpe om den store ”Paradise Hotel”-præmie på intet mindre end 500.000 kroner.

Den 31-årige makeupartist har meldt sig til programmet på samme måde som alle andre, fortæller han til SE og HØR onsdag aften til premieren på ”Paradise Hotel”.

Og så røber han, at desuden var overbevist om, at det var den nu skrottede version ”Paradise”, han skulle være en del af.

Niels Laigaard er ikke en del af startcastet, men tjekker senere ind på hotellet i Mexico.
Niels Laigaard er ikke en del af startcastet, men tjekker senere ind på hotellet i Mexico.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Men sådan blev det ikke:

– Det har jeg det fint med. Jeg er jo den samme lige meget om det er det ene eller det andet, forklarer Niels videre og tilføjer, at han egentlig er vild med både ”Paradise Hotel” og ”Paradise”, men at sidstnævnte i hans optik manglede drama.

Og dét havde han planer om at lave om på:

– Jeg havde da tænkt, at vi skulle prøve på at lave lidt mere drama – men ikke med vilje eller bevist.

Noget tyder da også på, at der netop kommer drama på programmet, når den nye sæson inden længe ruller over skærmen:

– Jeg skal da ikke sige, at der ikke kunne komme en kniv i ryggen på en eller to mennesker. Det skal jeg ikke kunne udelukke.

– Jeg kan godt lide drama – bare ikke mit eget.

Flere kendisser i ny sæson

Moster Niller er ikke det eneste kendte ansigt i den kommende ”Paradise Hotel”-sæson. Også de tidligere paradisoer Sille Nimholm, Patrick Holsøe, Sarah Dohn samt kæresteparret Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman er med.

Sæson 19 af ”Paradise Hotel” har premiere på tirsdag den 31. oktober på Viaplay og TV3.

Sponsoreret indhold