
Efter beskyldninger fra hjemsendt paradiso: “Paradise”-Sejr nægter

I denne uge var trofaste “Paradise”-seeren vidner til, at den 24-årige paradiso, Sejr, først både kyssede og havde sex med den nu hjemsendte Melichiya – samt lynhurtigt efter netop Melichiyas afgang, kyssede løs på 30-årige Louise Hjort.
– Jeg vil da godt erkende, at jeg blev lidt småforelsket i Sejr i Mexico – og lidt forblændet af hans charme, indrømmer Melichya over for SE og HØR.
– Men det var jo egentlig bare hygge, selv om man havde en lille drøm indeni om, at det sikkert kunne være blevet til et eller andet hyggeligt, lyder det videre.
Artiklen fortsætter under billedet …

Noget tyder dog på, at Sejr ikke ligefrem havde det på samme måde som sin nu hjemsendte “Paradise”-kollega. I hvert fald gik der ikke længe, før Sejrs læber søgte mod Louise Hjorts.
– Nu kender jeg jo Sejr, og jeg vidste allerede derinde, at han var lidt af en player, forklarer Melichiya, der således ikke er overrasket over, at Sejr lynhurtigt efter hendes exit byttede mundvand med Louise Hjort.
Afviser – IKKE en player
Selv er Sejr dog ikke helt tilfreds med player-titlen:
– Jeg synes, jeg er meget ærlig omkring det (om at kysse med forskellige kvinder på “Paradise”, red.), forklarer Sejr til SE og HØR og uddyber, at han egentlig forbinder ordet player med noget negativt – og en, der skjuler sandheden.
– Der er ikke nogen, der bliver holdt for nar, forklarer Sejr videre og afslører desuden, at kyssene med Louise Hjort, der blev vist i tirsdagens udgave af realityprogrammet, i virkeligheden slet ikke var det første.
Hvis Sejr skal acceptere at være en player, en titel han i øvrigt kender ganske godt fra sin gymnasietid, da han på et tidspunkt blev kåret som netop “Årets Player”, så er han i hvert fald en sød en af slagsen.
I hvert fald i følge ham selv:
– Det kan godt være, man kan kalde mig en player, fordi jeg spiller på flere heste – men jeg er i hvert fald sød omkring det, lforklarer den stadig nyudklækkede paradiso og understreger, at så længe kvinderne på resortet er med på, hvad der foregår, kan de således “selv vælge, om de vil være en del af det”.
