Her er datoen: Nu får "Paradise Hotel" endelig premiere
Der har været ekstra lang ventetid for de "Paradise Hotel"-hungrende fans i år.
For mens at sidste års udgave af det populære TV-program allerede havde haft premiere på det her tidspunkt af året, så har TV3 ikke været meget meddelsomme, når det kom til den nye sæson.
Men nu er der endelig gode nyheder.
Den 26. marts klokken 22.00 får "Paradise Hotel" nemlig premiere på TV3, og så kan det ellers være, at der er fyldt op med reality på de danske TV-kanaler.
Allerede 9 dage tidligere har Kanal 4 nemlig haft premiere på anden sæson af det ultrapopulære "Ex on the Beach". Realityhungrende TV-seere kan altså godt være sikre på, at blive ordentligt tilfredsstillet i de kommende måneder.
Er man fast seer af "Paradise Hotel", så vil man meget hurtigt i den nye sæson se, at TV3 ikke har ændret synderligt meget ved dette års udgave af programmet. I hvert fald ikke ved første øjekast.
Det er selvfølgelig endnu en gang skønne Rikke Gøransson, der er vært, når 10 unge og smukke singler flytter ind på hotellet i Mexico. Hotellet er også det samme, som det har været de sidste mange sæsoner.
Ligesom sidste år er det sangeren Bro, der har lavet titelsangen til programmet. Sangen "Døgnrytme" fik premiere i fredags, og den har stille og roligt placeret sig i top-10 på diverse playlister, ligesom sidste års "Sydpå" også gjorde.
Her er årets "Paradise Hotel"-deltagere
Så er det så spændende at se, at om TV3 har genbrugt flere elementer fra sidste års "Paradise Hotel"-sæson, eller om de rent faktisk har været lidt nytænkende med programmet, der har kørt i mere end 10 år.
Den nye sæson af "Paradise Hotel" har som skrevet premiere den 26. marts klokken 22.00, men allerede aftenen før kaster de nye deltagere sig ud i et brag af en fest, når TV3 traditionen tro inviterer til premierefest.