Paradise Hotel30. januar 2020

Kæmpe drama! Türker og Daniel taler slet ikke sammen længere

Venskabet mellem Türker Alici og Daniel Rosendal er et afsluttet kapitel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/turkerdaniel.jpg
 Foto: Søren Lamberth, Nent Group/Janus Nielsen

Som om, at der ikke var nok drama på "Paradise Hotel", så er der også masser af drama hjemme i Danmark efter deltagernes hjemkomst.

Der er nemlig kommet grus i maskineriet på venskabet mellem Türker Alici og Daniel Rosendal. Faktisk er de slet ikke venner længere.

For Türker Alici handler det om respekt - eller manglen på samme.

- Det er ikke fordi der er sket det voldsomme. Jeg er bare træt af, at der ikke er gensidig respekt, siger han og fortsætter:

- Vi inviterer ham over juleaften og nytårsaften, men det bliver sgu ikke værdsat. Og så kalder han mig sådan nogle grimme ting på nettet. Jeg har ikke brug for sådan nogle mennesker i mit liv.

Ifølge Türker har Daniel altså ikke sagt særligt mange pæne ting om ham på de sociale medier.

- Hver gang han har skrevet noget var det negativt. Han har ikke skrevet en eneste god ting til mig eller om mig, fortæller Türker.

Derfor er venskabet mellem ham og Daniel nu et afsluttet kapitel.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/turker_alici.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Türker Alici har skåret "Paradise Hotel"-vennen Daniel Rosendal ud af sit liv. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det er ikke kun Türker, der har droppet kontakten til Daniel. Det er også Türkers forretningspartner Ninos.

- Både Ninoz og jeg har ikke lavet andet, end at tage godt imod ham, men det bliver ikke værdsat, siger Türker og fortsætter:

- Jeg gider ikke snakke med folk, der ikke kan værdsatte at man er der for dem.

Både Türker og Daniel er gode venner med "Paradise Hotel"-deltageren Casper "Balo". Uvenskabet påvirker dog ikke det andet venskab.

- Det påvirker slet ikke mit venskab med Casper. Jeg kan sagtens skelne mellem de to ting. Mennesker der vil mig og snakker med mig, dem snakker jeg selvfølgelig med, fortæller Türker.

Skulle det komme dertil, at Daniel og Türker skulle finde ud af klinke skårene og blive venner igen, er Türker ikke afvisende.

- Hvis han kommer med en undskyldning og værdsætter alt det, vi har gjort for ham. Jeg er jo ikke typen, der bærer nag og er sur. Men lige her synes jeg ikke, at det er fair.

Daniel: Jeg har intet til overs for den mand

Da SE og HØR fanger Daniel over telefonen for at høre, hvorfor venskabet er blevet skyllet ud med badevandet, er han faktisk ikke helt klar over, hvorfor Türker er sur.

- Jeg har sgu ikke så meget til overs for den mand mere. Det kommer bare ud af det blå. Mig, ham, Ninos har jo hængt ud sammen længe, siger Daniel og fortsætter:

- Ninos begynder at skrive lort på min Instagram, og når nogle begynder at svine mig, så sviner jeg tilbage, og så pludselig ser jeg, at de begge har unfollowet mig på Instagram.

Ifølge Daniel har han ikke haft kontakt til Türker i mere end to uger.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/abc07878.jpg
 Foto: Nent Group/Janus Nielsen

Daniel Rosendal giver ikke meget for Türkers surmuleri. (Foto: Nent Group/Janus Nielsen)

Daniel mener, at Türker selv er den, der taler lort om ham.

- Pludselig får jeg tilsendt en masse videoer, hvor han taler lort om mig. Jeg hader folk, der taler lort bag min ryg, siger Daniel og fortsætter:

- Han siger, at jeg ikke er taknemmelig for de ting, de har gjort. Hvis du har et problem, så kom og sig det til mig som en mand. Hvis du har et problem med mig, så kom, så tager vi den.

Türker er blandet andet sur over, at Daniel skulle have kaldt ham "indavl". Det kan Daniel dog ikke genkende.

- Hvad fanden snakker han om? Da vi har den der diskussion på Instagram om indavl – igen, det er under et af mine billeder. Det relaterer til det afsnit, der har kørt på skærmen. Men det handler jo kun om, hvad der sker inde på hotellet.

Også Daniel har krav til, hvad der skal ske, hvis venskabet med Türker skal reddes.

- Den eneste måde vi kan blive gode venner på igen er, når han mander sig op og tager problemerne med mig, siger Daniel og fortsætter:

- Manden er ikke mand til selv at sige det til mig. Jeg har det sådan lidt at folk gerne vil angribe mig hele tiden, forventer de, at jeg ikke angriber tilbage?

- Skal du snakke lort bag min ryg, så kom og sig det til mig i stedet for.

Sponsoreret indhold