Lukas Holst revser "Paradise": En halvkedelig omgang
LÆS OGSÅ: Var bedste venner i "Paradise": Kold luft mellem Lukas og Mads F.
Der er fuld fart på stemningen hos Lukas og Victor, de to drengerøve, der fandt hinanden i ”Paradise” og nu er tjekket ind på ”Paradise Hotel” til anden omgang.
– Første gang, jeg var med … det var lidt halvdelen af oplevelsen. Jeg følte lidt, jeg blev inviteret til en forret, og så ringer de igen og spørger, om jeg vil til hovedret med bøf bearnaise og kartofler, og det kunne jeg ikke sige nej til, forklarer Lukas Holst til SE og HØR.
Optagelserne fandt sted for knap halvandet år siden, og nu er han og kammeraten endelig trådt ind på hotellet på seernes skærme.
Og vi kan godt glæde os, lyder det til. For Lukas Holst har skruet gevaldigt på dramaknappen denne gang.
– Nu har jeg jo været med i sæsonen, og det er en del vildere, end første gang. Så jeg synes, det her var hele oplevelsen.
– Sidste gang var lidt for skidt. Der var for lidt fester og for lidt drama, siger Lukas Holst – og lover dermed, at sæson 20 af ”Paradise Hotel” bliver mere dramatisk end ”Paradise”, som han til sammenligning beskriver som ”en halvkedelig omgang”.
– Folk var lidt for gode venner og der blev gået lidt for meget op i mere eller mindre ligegyldige ting. Det her, vi har lavet nu, det er meget mere i den gamle, fede ånd, som jeg tror, det er federe at lave og federe at se.
Lukas Holst lover også, at han både er med i noget drama i forhold til spillet og i forhold til damer …
– Der bliver flirtet lidt hist og her. Det manglede jeg lidt i den første sæson, men det her cast, det synes jeg er en del bedre. Der var lidt mere interesse i denne her omgang.
Vild med reality? Lyt til "Sladderministeriet", hvor du hører podcasts - eller seneste afsnit lige her: