Sidste års vinder af 'Miss Paradise', Jasmin Melina Rendbæk, svæver trods vintervejret og temperaturer under frysepunktet rundt på en lille lyserød sky.
Den smukke brunette er nemlig gravid.
Det afslører hun på sin blog (link fjernet).
- Fredrik og jeg skal være forældre. Vi har vidst det i en del tid, og jeg vil senere komme til at fortælle meget mere om hele min graviditet. Vi kan slet ikke beskrive med ord, hvor fantastisk dette er! Vi glæder os helt vildt til slut Juli, hvor vi skal møde vores lille skat, og blive en lille familie, skriver Jasmin.
Der var ellers amoriner og flirt i luften, da Jasmin Melina Rendbæk i sidste års udgave af Paradise Hotel mødte den ni år ældre Lenny Christensen i sidste sæson af ”Paradise Hotel”, der løb over skærmen i foråret 2017.
Der blev uddelt kærlige kys i poolen, og alderspræsidenten Lenny kæmpede en brav kamp for at vinde Jasmins hjerte. Og det lykkedes til sidst – Paradise Hotel-parret fortsatte således med at date hinanden, efter at de havde vendt snuden mod kolde Danmark. Men forholdet holdt ikke, og nu er det Frederik og den lille bebs i maven, der er omdrejningspunkterne i Jasmins liv.
Om det er en dreng eller pige, der gemmer sig inde bag den flotte mave, holder parret fortsat for sig selv. Galleri med fotos fra Miss Paradise-konkurrencen 2017: