Nadja: Jeg brød mig faktisk ikke om Lenny til at starte med
En af årets helt store kærlighedshistorier i "Paradise Hotel" var romancen mellem Nadja Hansen og Lenny Pihl.
Men faktisk syntes Nadja, at Lenny virkede skræmmende, da hun så ham for første gang, da han var med i "Paradise Hotel" året før hendes egen deltagelse.
Det afslører hun på sin blog.
- Jeg brød mig faktisk ikke særlig meget om Lenny i hans første sæson – altså da jeg så ham på skærmen. Synes han var stor og skræmmende (især med alle de tatoveringer). Men så mødte jeg ham i virkeligheden, og der er han altså en del lavere og mindre frygtindgydende end på TV, så det tog lidt af skrækken. Men vi snakkede ikke særlig meget sammen i starten – kun når vi var fulde, og der synes jeg, at han var meget sjov, skriver Nadja i et blogindlæg.
Under deres ophold i dette års "Paradise Hotel" spirrede romancen da, og da de kom hjem til Danmark igen endte de med at blive kærester.
Deres forhold er faktisk så seriøst, at de er flyttet sammen i en lejlighed i Slagelse.
- Lenny og jeg er flyttet sammen. Wuhuu! Vi har fået en dejlig lejlighed i Slagelse, som vi er super glade for. Det er en 80kvm taglejlighed med bjælker i loftet og med masser lys. Det er ikke særlig længe siden, at vi fik tilbudt den, hvor vi sagde ja med det samme, vi så den. Vi har boet her i ca. 1,5 uge nu, men vi mangler stadig lidt, inden vi er helt på plads, skrev Nadja bloggen i juli.
Det var allerede inden årets sæson var startet, at de sprang ud som kærester. Det gjorde de ved premieren på "Paradise Hotel".
- Vi blev glade for hinanden på hotellet. Men vi blev først kærester, da vi kom til Danmark, fortalte Nadja, da der tidligere på året var premiere på "Paradise Hotel". Her fortalte de også, hvad de faldt for ved hinanden. - Hun er smuk, hun er flot, og hun er sød. Hun har alle mulige sjove sider. Jeg keder mig aldrig, når jeg er sammen med Nadja, fortalte Lenny. Lenny endte som bekendt med at løbe med alle pengene i årets "Paradise Hotel", da han snød sin partner Tine i finalen. Lenny og Nadja lærte hinanden ekstra godt at kende, da de legede SE og HØR's udgave af den klassiske leg "Jeg har aldrig...".Se Lenny og Nadja lege "Jeg har aldrig..." i videoen herunder
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Se billeder fra årets "Miss Paradise"-konkurrence i galleriet herunder