Læs også
Paradise Hotel15. april 2016
Nikita Klæstrup: Jeg er ikke bitter over bruddet
– Han sætter mig i en dårlig situation, siger Klæstrup, som blev noget overrumplet, da Oliver Bjerrehuus pludselig gik ud med nyheden om, at de ikke længere var par
Kærligheden varede bare et par måneder for Oliver Bjerrehuus og Nikita Klæstrup, og i dag ses de tidligere turtelduer slet ikke, efter at han i sidste uge pludselig lod sin agent meddele, at parret ikke længere er kærester.
Netop samtidig med at bloggerbaben fortalte i SE og HØR, at turtelduerne så sandelig stadig var sammen. – Jeg ærgrer mig da over den måde, det blev breaket, uden jeg vidste det. Ikke mindst, fordi det jo ellers havde været et glimrende indlæg til min blog. Det havde sikkert givet gode læsertal. Men jeg er slet ikke bitter. Det sætter mig i en lidt ærgerlig situation, men sådan er det. Det er der jo ikke noget at gøre ved nu, siger Nikita.
Netop på sin blog nikitaklaestrup.dk skrev den smukke pige i går om forholdet og bruddet med Oliver Bjerrehuus. Og selv om den smukke pige ikke gider være sur over Olivers brud for åbent tæppe – og uden hendes vidende – så er der ikke længere kontakt mellem de to tidligere elskende efter bruddet for en måneds tid siden. – Det var omkring midt i marts, tror jeg. Vi har ikke talt sammen siden. Vi er overhovedet ikke uvenner. Jeg har intet imod Oliver og ønsker ham alt det bedste. Vi har bare begge to travlt med vores egne ting, forklarer Nikita. På sin blog beskriver Nikita også, hvordan det gik meget hurtigt, da Oliver allerede efter et par uger pludselig til en premiere bekendtgjorde, at de to nu var kærester.
Læs også
Nikita Klæstrup vil have ulovlig tatovering
Det kom meget overrumplende, og Nikita blev på en måde hevet ind i et forhold, hun slet ikke var klar til. Men forelskelsen var god nok mellem smukke Nikita og nyskilte Oliver. – Jo, jeg var da helt klart forelsket i ham. Og det er da heller ikke, fordi jeg ikke nød forholdet. Jeg kunne jo virkelig godt lide at tilbringe tid med ham.
Læs også
Paradise-Kasper: Nikita kysser godt
Det var bare alt for tidligt for mig. Jeg følte ikke, at jeg kendte ham godt nok, og for mig skal der mere end en forelskelse til for, at jeg normalt vil indgå i et forhold, forklarer Nikita til SE og HØR.
Læs også