Nikolaj Hvidman tilbage i "Paradise Hotel": Tager røven på Anne Plejdrup
LÆS OGSÅ: Anne Plejdrup om Nikolajs "Paradise"-comeback: Jeg følte mig forrådt
Den nye sæson ”Paradise Hotel” er endelig tilbage og alle ugens tre afsnit er allerede nu tilgængelige.
Det betyder selvsagt, at trofaste realityfans kan gå ombord i deres favoritprogram, der fra begyndelsen lægger op til vilde twists, drama og overraskelser.
I afsnit tre af ”Paradise Hotel” er det særligt sidstnævnte, der er i fokus, når en gamel kending vender retur til de luksuriøse omgivelser i Mexico.
Der er således tale om Nikolaj Hvidman, der deltog i sæson 17 af realityhittet, hvor han mødte kæresten Anne Plejdrup, der i ligesom ham selv også i nuværende sæson er ”Paradise Hotel”-aktuel. Og nu er de to atter sammen i kampen om at vinde den store pengepræmie på 500.000 kroner.
Anne Plejdrup er slet ikke klar over, at hendes store kærlighed også er en del af castet. Det bliver hun således først, da hun og hendes nye ”Paradise”-kollegaer på hotellet ser en videobid fra troskabstesten fra sæson 17, hvor Anne K. snød Nikolaj og således smed guldkuglen og snuppede ”Paradise”-pengene.
Og herefter træder Nikolaj ind ad døren, og de to kaster sig i armene på hinanden.
Der er dog ingen tvivl om, at det er med ret så blandede følelser, at Anne Plejdrup byder sin kæreste velkommen på hotellet i Mexico.
– Det er jo både en blanding af glæde, fordi jeg ikke har set ham længe, men jeg følte mig virkelig forrådt, fortæller Anne til SE og HØR om det øjeblik, hvor det går op for hende, at Nikolaj Hvidman pludselig tjekker ind.
– Hele hans familie har løjet over for mig – og han havde løjet for mig i over en måned, hvor jeg havde gået og talt om alle de her ting. Og så var han også lige pludselig i Mexico.
Se videoen, hvor Nikolaj Hvidman tager røven på Anne Plejdrup og tjekker ind på ”Paradise Hotel”, øverst i artiklen.
Du kan se de tre første afsnit af ”Paradise Hotel” på Viaplay allerede nu og på TV3 i dag klokken 22.30 samt onsdag og torsdag klokken 22.00.