Paradise Hotel18. december 2021

Nu kalder Sille sin opførsel "ikke ok": Er hun vendt på en tallerken?

Der var drama og følelser for alle pengene, da 18. sæsons "Paradise Hotel"-finale torsdag løb over skærmen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 18. sæson af "Paradise Hotel" kulminerede for alvor, da Sille Nimholm og David Jarsbo skulle stå over for hinanden i den berygtede troskabstest.

Her valgte David, til Silles store chok og forargelse, at droppe glaskuglen og rage hele pengepræmien på 500.000 kr. til sig.

Sille reagerede meget emotionelt og fysisk på det store svigt, og således kunne "Paradise Hotel"-fans se hende kaste sin egen kugle efter David og derefter skubbe ham.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/sille_kaster_kuglen_efter_david_0.jpg
 (Foto: NENT Group)

Der bliver gået til den i "Paradise Hotel"-finalen. Foto: NENT Group

Det er en reaktion, som i den grad har fået folk til tasterne: Blandt andet paradisoen Anne Plejdrup, der er forundret over, at de voldsomme handlinger ikke har fået konsekvens for Sille, som det fik for Türker, der i sæson 16 måtte forlade hotellet, efter han smed en vandflaske efter Sarah Dohn.

Efterfølgende har Sille da heller ikke ligefrem angret. Efter finalenbraget udtalte hun, at hun faktisk ønskede at gøre mere end at kaste med glaskuglen og skubbe David:

- Meningen var jo faktisk, at jeg ville ramme ham i hovedet, lød det tidligere på ugen fra Sille, da hun over for SE og HØR satte ord på det øjeblik i troskabstesten, hvor kun kylede kuglen efter David.

I samme ombæring lagde hun heller ikke skjul på, at hun mente, at hendes reaktion var helt i orden:

- Jeg fortryder, jeg ikke gjorde mere – jeg fortryder virkelig, at jeg ikke skubbede ham i vandet, lød det ydermere fra hende.

Men at dømme ud fra Silles seneste Instagram story, så tyder noget altså på, at de mange reaktioner, der har været på hendes finaleudbrud, har fået hende på andre tanker:

- Jeg er et menneske ligesom alle andre, og jeg begår fejl, indleder hun i en længere tekst, hvor hun beder folk blande sig uden om, hvad der skete til finalen.

- Folk har absolut ingen grund til at blande sig i, hvad der er sket, uanset om det er på landsdækkende tv eller ej. Man har stadig 100 % ret til privatliv, om man har været i tv eller ej, skriver hun.

- Men det er så fint, at alle har en mening om mig og mine handlinger. Der er SÅ mange ting, I ikke har set og hørt, de ting David har sagt til mig. Det skal selvfølgelig understreges, at uanset hvad, så er min opførsel ikke ok, slår hun fast.

Artiklen fortsætter under billedet

På sin story slår hun fast, at hun IKKE har sparket David:

- Og nej, jeg sparkede IKKE David. Jeg smed kuglen efter ham og skubbede ham. Hvis I så hele klippet - så var det kun det, I ville se, skriver hun.

SE og HØR har været i kontakt med Sille, og hun ønsker ikke at kommentere yderligere. Hun tilføjer, at hun "har brug for ro".

Sponsoreret indhold