Paradise Hotel5. maj 2018

"Paradise"-brystbomben venter barn: Sådan går graviditeten

Reality-parret Amalie Kronil og Nicklas Bust, kendt fra henholdsvis ”Paradise Hotel” og ”Fristet”, bliver forældre for første gang senere på året
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-12348.jpg
 Foto: All Over

Realityparret Amalie Kronil og Nicklas Bust bliver forældre senere på året.

Der omkring tre måneder til, at parrets første barn kommer til verden, og nu fortæller Amalie, hvordan det går med graviditeten.

Det gør hun i et interview med Realityportalen.dk.

– Den går super godt, selvom jeg er ved at blive en smule utålmodig. Jeg kan snart ikke vente, til han kommer ud mere, fortæller Amalie Kronil til Realityportalen.

Her fortæller hun samtidig, at hun lukker sin fysiske butik, når den lille ny kommer til verden, da det vil være for hårdt både at have butikken og en lille baby.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalie_kronil.jpg
 Foto: Peter Grosen og TV3

Amalie Kronil og Nicklas Bust venter deres første barn sammen. (Foto: All Over Press)

Det var i januar, at Amalie og Nicklas afslørede på Facebook, at der var en familieforøgelse på vej.

- Nu kan og vil vi ikke holde det hemmeligt længere. Nicklas og jeg skal være forældre til den her lille bandit, til start august, skrev det kommende par på Facebook som kommentar til billedet, der viser et scanningsbillede af den kommende reality-baby.

Artiklen fortsætter efter billedet

På Instagram har Amalie også været flittig med at dele billeder af sin voksende mave, så hendes fans har kunnet følge med i udviklingen.

Udover at der er en lille baby på vej for de to realitydeltagere, så skal kirkeklokkerne også ringe på et tidspunkt.

Sidste forår var Nicklas Bust – kendt fra ”Fristet” – på knæ, og en lykkelig Amalie Kronil – kendt fra ”Paradise Hotel” – sagde naturligvis ”ja” med det samme.

Artiklen fortsætter efter billedet

– Jeg havde gået med tanken i noget tid, men jeg havde ikke planlagt en fast dato. Da Amalie så ønskede sig en ring i fødselsdagsgave, så tænkte jeg, at det skulle være nu. Så jeg spurgte Amalies far og mor om lov. Det blev utroligt glade på vores vegne og gav mig lov, så det var dejligt, fortalte Nicklas Bust sidste forår til Realityportalen.dk.

Hvornår parret skal giftes er der endnu ikke sat en dato for.

Du kan se flere billeder af Amalie Kronil i galleriet herunder

Amalie Kronil

Sponsoreret indhold