Paradise Hotel10. maj 2019

"Paradise"-Camilla taler ud efter Sarah og Jonass' knald

På "Paradise Hotel" blev der i går lagt op til drama, da Sarah ikke kunne holde fingrene fra sin bedste veninde Camillas partner Jonass, som hun er lidt lun på. Nu taler den blonde babe ud om det forbudte knald
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20181011_wen_-_camilla_nederby_44.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

For blot anden gang i sæsonen dukkede de hvide lagenspøgelser op på "Paradise Hotel" i går. Sarah Tiedt og Jonass Jannec Jensen kastede sig nemlig over hinanden i et relativt forbudt knald.

Jonass' partner Camilla Nederby har gennem opholdet på det mexicanske luksushotel vist, at hun har et par følelser i klemme for den veltrænede pigemagnet. Men det er altså hendes bedste veninde Sarah, der får skovlen under realityhugget som den første.

Nu taler den blonde TV-babe ud om, hvordan det er at se sin bedste veninde og partner folde sig ud på åben skærm. Og hun er overraskende forstående, selv om hun er en smule skuffet.

- Jeg har det helt fint med, at de har sex, men jeg er selvfølgelig skuffet over, at de ikke sagde det til mig derinde. Så det er primært det, der har skuffet mig, at jeg først har fundet ud af det, efter vi er kommet hjem, siger Camilla Nederby til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/capture8.jpg
 Foto: TV3

Sarah og Jonass blev det blot andet par, der har sex i dette års udgave af "Paradise Hotel" (Foto: TV3)

Camilla afslører, at hun først fik at vide, at Sarah og Jonass havde knaldet på hotellet, da de alle sammen var hjemme i Danmark. Men den veltrænede blondine ville gerne have været underrettet i Mexico.

- Det gør mig absolut ingenting, at de har haft sex. Men det er selvfølgelig ikke sjovt at finde ud af, at de har holdt det hemmeligt. Efterfølgende har jeg fundet ud af, hvorfor de ikke ville sige det, og det er fint nok, fortæller den 26-årige skærmgodte.

Men det er ikke kun Camilla, som ikke har fået de saftige detaljer om Sarah og Jonass' udskejelser på lagenerne at vide. Resten af deltagerne i det populære realityprogram vidste heller ikke noget.

- De har slet ikke sagt det til nogen overhovedet. Som Sarah også siger, så var det ikke rettet mod mig, men det var alle, der ikke skulle vide det. Men det gjorde stadig ondt, fordi jeg følte, at vi fortalte hinanden alt, afslører Camilla.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20181011_wen_-_sarah_tiedt_25.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Sarah er Camillas bedste veninde på hotellet (Foto: Kaspar Wenstrup)

Klippet voldsomt

Camilla har tidligere fortalt til SE og HØR, at hun ikke er helt tilfreds med den måde, som de kære producere på "Paradise Hotel" har klippet hende sammen. Og det er hun stadig ikke, kan vi godt afsløre.

- Altså det bliver jo gejlet meget op alt det her med, at jeg skulle være forelsket i Jonass, og det er jeg slet ikke. Jeg har en form for følelser for ham, men det er slet ikke så slemt, at jeg har noget imod, at han er sammen med andre, slår den veldrejede skønhed fast.

Lige før Jonass og Sarah kaster sig ud i en heftig omgang lagengymnastik, kan man se, at Camilla er meget ked af det. Og på TV ser det ud som om, at hun græder, fordi hendes partner afviser hende men samtidig kysser med halvdelen af hotellet.

Det er dog ikke sådan, det forholder sig. Der ligger nemlig en dybere historie bag paradisoens tårer.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20181011_wen_-_jonass_16.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Jonass er en eftertragtet fyr på "Paradise Hotel" (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Det er klippet voldsomt sammen, men det er pga. en fyr i Danmark. Jeg siger faktisk i en sync dagen efter, at jeg ikke græder over Jonass, men at det er pga. en fyr hjemme i Danmark. Men det har de selvfølgelig klippet ud, forklarer Camilla, som i dag er gode venner med både Sarah og Jonass.

Knaldet, som Sarah og Jonass umiddelbart virker glade for, får især den tatoverede babe til at virke som en dårlig veninde over for Camilla. Det er dog ikke sandheden.

- Når man ser det på TV, tænker man jo, at det er helt sygt, det Sarah har gjort mod mig. Men det er det ikke. De får det bare til at se sådan ud, siger Camilla i et forsvar af sin bedste TV-veninde.

SE og HØR var til premieren på "Paradise Hotel", hvor vi testede nye og gamle paradisoer samt andre kendisser i deres viden om det legendariske realityprogram. Se det hele her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold