Paradise-Candy: Fortryder sex
Tirsdag aften måtte lækre Candy forlade hotellet - og ikke mindst sin bejler - Peter i Mexico, efter Patrick og Julie fra hendes egen gruppe valgte at skille sig af med hende frem for hendes partner Mathias.
Og det var med trist mine, at Candy pakkede sine kufferter og drog hjem mod Danmark med blandt andet erfaring om sex foran snurrende kameraer i bagagen.
Læs også: Paradise-Candy: "Hyggelig" sex
- Jeg havde overhovedet ikke følelser for Peter, jeg synes bare det var hyggeligt at være sammen med ham. Han er jo en charmerende fyr, fortæller den asiatiske skønhed, som dog ikke ligefrem er stolt af at have knaldet med årets lagenkonge, til seoghoer.dk.
- Det har ikke noget med Peter personligt at gøre, men jeg fortryder lidt, at jeg havde sex for åben skærm. Men det er mest fordi, jeg på forhånd havde sagt, at jeg ikke ville have sex på hotellet. Men på den anden side har jeg det også bare sådan, at det kun var den ene gang og sket er sket. Man lever kun en gang og det er ikke noget jeg går og tænker over hver dag.
Læs også: Paradise-Candy: Har asian flush
- Det var rigtig trist at forlade hotellet. Der var ikke noget godt ved det - eller jo måske, at komme væk fra varmen, fniser Candy, som nærmest er blevet berygtet for sætningen: "fååårk, hvor er det varmt".