Paradise Hotel26. april 2020

”Paradise Hotel”-vinder afslører: Har fået en abort

I en quiz-runde på Instagram afslørede den 19-årige ”Paradise”-vinder Sarah Dohn, at hun som 17-årig blev ufrivilligt gravid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/abc06547.jpg
 Foto: NENT Group/Janus Nielsen

Det er de færreste danske realitydeltagere, der er blege for at dele ud af livet og hverdagen på medier som Instagram.

Og den 19-årige vinder af ”Paradise Hotel” er ingen undtagelse.

I en quiz-runde på det sociale medie Instagram spurgte Sarah Dohn nemlig lørdag sine følgere om ting som, hvor mange søskende hun har, antallet af piercinger og hvor mange kærester hun har haft.

Men hun opstillede også fire udsagn, hvoraf kun et af dem var sandt.

Følgerne kunne vælge at tro på, hun havde haft en pigekæreste, stjålet en bil, købt en lejlighed, eller om ”Paradise”-baben engang havde været gravid.

Abort som 17-årig

Og det sande udsagn fik gang i hendes følgere, der gerne ville vide mere om graviditeten.

- Jeg blev gravid som 17-årig, jeg var på p-piller, og den smuttede, skriver hun efterfølgende på sin Instagram Story ovenpå et billede, der viser hendes dengang fem uger gravide mave.

- Det var en rigtig svær beslutning, men jeg var ikke klar og kunne ikke give barnet et godt liv, så jeg valgte at få en abort, skriver hun.

https://imgix.seoghoer.dk/sarah_dohn.png
 Foto: Privat

Se og Hør har fået lov til at dele dette billede. Foto: Privat

Til Se og Hør fortæller Sarah, at beslutningen om at dele den store nyhed om aborten med hendes følgere var meget spontan.

- Jeg sad sammen med min veninde, og jeg spurgte hende, om det ville være for meget at skrive det med, at jeg har været gravid. Det syntes hun ikke, og så måtte vi se, hvordan folk ville tage det.

Og folk har taget det overraskende godt, fortæller hun:

- Jeg var lidt skeptisk i starten, for tænk hvis nogen ville blive sure på mig eller sende grimme beskeder, men det er det vildeste, jeg har gjort. Folk kimer mig ned, der er rigtig mange, der skriver, hvad de har været igennem – både yngre og ældre, det er helt vildt.

Var ikke klar

Men selvom det var relativt nemt for Sarah at dele nyheden om sin abort. Så var beslutningen dengang bestemt ikke let.

- Jeg var ikke sikker på, jeg var gravid, men jeg var begyndt at græde over underlige ting. Så snakkede med min søster om det og valgte at tage en graviditetstest, og den var positiv. Jeg husker, at jeg bare begyndte at græde, fortæller hun og fortsætter:

- Det påvirkede mig meget, og jeg gjorde mig mange overvejelser som, kan jeg det her, hvis det skulle være.

- Men der var for mange ting, der gjorde, jeg var alt for ung, jeg festede meget, jeg kunne ikke give det her barn et godt liv, jeg blev nødt til at tænke på barnet.

Både Sarah og ekskæresten var enige om ikke at fuldføre graviditeten. Og i dag er det vigtigt for Sarah at understrege, at en abort ikke kan bruges som prævention.

- Det er en stor ting, det er ikke noget, man bare gør. Jeg tog P-piller, men jeg var ikke god til det og sprang gerne dage over, og så kan det ske. Men det er ikke noget, man skal lege med. Det er hårdt, det er rigtigt hårdt, slutter hun.

Sponsoreret indhold