"Paradise"-Mathias: Derfor går jeg i Speedos
De fleste forbinder nok Speedos med gamle mænd på charterferie, men i årets udgave af "Paradise Hotel" har Mathias Hjort Danielsen valgt at iføre sig et par Speedos, der fremhæver alle de rigtige dele af hans understel.
- Jamen, jeg har altid tænkt, at Speedos er fedt. Der er ikke ret mange, der går i det. Slet ikke af unge drenge på min alder. Så derfor, fortæller Mathias til SE og HØR.
Faktisk var det en tanke, han havde gået med længe, men han syntes ikke, at hans røv var til det.
Derfor gik han i benhård røvtræning.
- Sidste år ville jeg gerne have haft dem, men der syntes jeg ikke, at min røv var til det. Jeg syntes, at den var lidt for flad, så jeg tænkte, at nu måtte jeg lige få trænet op til det. Og så søgte jeg ind til Paradise, så tænkte jeg, at nu får den hele armen, fortæller Mathias.
Da det i efteråret kom frem, at den unge Odense-fyr skulle være med i "Paradise Hotel", fik han da også rosende ord med på vejen fra SE og HØR's Modepolitiet.
- De andre "Paradise"-fyre kommer i det her tilfælde til at ligne et par forfrosne skoledrenge med deres oversizede badeshorts, skrev Modepolitiet tilbage i november.
Du kan høre Mathias fortælle mere om sin forkærlighed for Speedos i videoen herunder
Artiklen fortsætter efter videoen
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Mathias har ligesom flere af de andre på årets "Paradise Hotel" fundet kærligheden.
Han er nemlig blevet kæreste med Trine Skjollander, der også er en del af startcastet i årets sæson.
- Da jeg kom hjem, der fandt jeg ud af, at være sammen med hende, det kunne jeg godt lide. Jeg kunne godt mærke, at jeg savnede Trine, fortalte Mathias ved premieren på "Paradise Hotel" i sidste uge.
Se SE og HØRs interview med Mathias og Trine herunder
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Se ALLE billederne fra "Paradise Hotel"-premieren herunder