Paradise-Melissa: Fræk fortid
Vi har fulgt Melissa på "Paradise Hotel" mens hun - med sin heftige appetit på sex - gentagende gange har kastet sig over Ulven Peter.
Nu vil den mørklødede frækkert bruge sin seksualitet og bramfrihed til at pryde de kulørte blade. Melissa håber nemlig på at gøre karriere som både nøgenmodel og stripper.
Læs også: Paradise-Melissa: Sex er sex
Og frække fotos er bestemt ikke en fremmed ting for den 23-årige silkeborgenser.
- Jeg har lavet nøgenbilleder før, men det var til udlandet. Jeg har aldrig lavet frække billeder her til Danmark på grund af min familie, men det kommer jeg til nu, siger den tidligere Paradise-deltager, som sidst fik lod sig fotografere uden en trevl for 6 år siden, da hun bare var 17 år.
Betalte bryster
Lysten til at lave nøgenbilleder har Melissa fået efter hun har fået sponsoreret et par endnu større silikonebryster ovenpå sin deltagelse i "Paradise Hotel".
I skrivende stund er der 350 ml silikone i hvert af den klejne piges bryster, men i begyndelsen af juni, får hun et par spritnye implantater på hver 450 ml på Nygart Privathospital i København.
Læs også: Paradise-Melissa: Jeg kan godt lide sex
Og den sexglade pige kan slet ikke vente med at vise sin nye barm frem.
- Jeg vil gerne have nogle bryster man virkelig lægger mærke til. Mine bryster er jo små i forhold til for eksempel Susan K's og Stinas, siger Melissa og viser, hvordan barmen på nuværende tidspunkt ser ud.
Læs også: Paradise-Melissa; Jeg ligner Susan K
Ikke porno
Melissa kommer dog ikke til at lave noget frækkere end nøgenbilleder.
- Det bliver højest til Playboy - ingen porno. Det overskrider mine grænser. Især fordi jeg er i et fast forhold. Jeg ville aldrig kunne sige til min kæreste: "hej, hej nu går jeg på job" og så tage ud og knalde en eller anden fremmed, fastslår den 23-årige jyde.