“Paradise”-Methea bryder helt sammen: Jeg ligner en fucking idiot
Ugen i de luksuriøse omgivelser i Mexico står i den grad i kreativitetens tegn.
Freya skal agere tømrermester og få sine “Paradise”-ansatte godt igennem diverse projekter – og i samme forbindelse sørge for at godt arbejdsmiljø.
Imens må Methea, der således står uden partner, ikke være med. Til gengæld får hun til opgave at overbevise fem ud af de otte ansatte i tømrerfirmaet om at nedlægge arbejdet.
Løser hun opgaven, bliver tømrermester Freya straffet – hvis ikke, går det ud over Methea selv.
Desværre for Methea vil skæbnen, at ikke en eneste “Paradise”-deltager ønsker at støtte hende. Og det er selvsagt ikke ligefrem noget, hun er begejstret for:
– Jeg føler mig bare fucking alene. Det er noget rigtig røv, lyder det fra Methea, da det går op for hende, at ingen af hendes paradiso-kollegaer har i sinde at støtte hende.
Hele situationen bliver da heller ikke ligefrem bedre, da Methea, efter at have ventet på sit værelse, går ned til de andre deltagere:
– Der er ikke én af jer, der fucking hjælper mig her – I lader mig være helt alene.
– Det er jer alle sammen, det er ikke én. Og jeg ender med at sidde deroppe og ligne en fucking idiot. Fucking åndssvagt, lyder det videre fra Methea, der i frustration kyler sin vandflaske ind i væggen.
Se hele klippet med Methea øverst i artiklen.