Paradise-Mikkel: TV3 ville have bøssedrama
Alle deltagerne i "Paradise Hotel" er nøje udvalgt af produktionsselskabet for skabe det rette miks af forskellige mennesker i programmet. Personer, som kan give hinanden modstand og modspil.
Men visse deltagere er så nøje udvalgt ud fra deres personlighed, at folkene bag showet på forhånd ved, at der vil komme godt TV ud af det. For eksempel Mikkel og hans bøddel fra aftenens program, bøssen Patrick.
- Jeg er sikker på, at jeg blev udvalgt til at være på hotellet samtidig med Patrick, fordi jeg havde udtalt mig skeptisk om homoseksuelle på forhånd, siger Mikkel, som for få år siden blev overfaldet uden grund, og uddyber:
- I castingprocessen var der rigtig mange spørgsmål om, hvad man synes om dem. Jeg svarede blandt andet, at for mig er den slags unaturligt, og at jeg slet ikke kan sætte mig ind i, at man kan tænde på en af samme køn, fortæller Mikkel, som dog ikke på nogen måde hader homoseksuelle.
Ikke homohader
- Jeg har ikke som sådan noget imod bøsser, men der, hvor jeg kommer fra, er det ikke så almindeligt, lyder det.
Han er godt og grundigt irriteret over, at han blev smidt ud så tidligt efter bare 5 dage på hotellet. Især fordi han havde valgt en anden taktik, hvis han havde vidst, at Patrick fik magt til at smide en deltager ud.
- Jeg tænkte bare FUCK - sikke noget lort. Jeg var rigtig glad for at være derinde. Set i bakspejlet burde jeg nok have taget anderledes imod Patrick. Jeg sad og snakkede med ham om aftenen og sagde til ham, at jeg lige skulle vænne mig til tanken om, at han var bøsse.
- Det havde nok også noget at gøre med, at han er så ekstrem en homo, som han er, og sad frit og fortalte om alle sine sexeskapader med fyre. Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, havde jeg spillet mere for galleriet og slikket mere røv på ham, filosoferer Mikkel.