Paradise-Pernille skal giftes
Det er ikke så længe, 26-årige Pernille Nygaard og hendes syv år yngre kæreste Mikkel har været sammen, men tid betyder ikke så meget, når man er forelsket til op over begge ører.
Reality-baben afslører, at hun er blevet forlovet med kæresten Mikkel, som hun har dannet par med siden januar, hvor de mødte hinanden på jurastudiet. De bor sammen i Aalborg.
– Mikkel gik på knæ og friede i vores lejlighed den 27. februar, og jeg sagde ja. Vi har bare holdt det hemmeligt, eftersom jeg jo førhen har joket en del på min Facebook med, at jeg skulle giftes. Den her gang er det dog for alvor, da jeg oprigtigt elsker min kæreste utrolig højt. Jeg glæder mig til resten af mit liv med ham, og endelig har jeg lyst til at få flere børn, fortæller Pernille til Realityportalen.
Tillykke-kavalkade: I dag fylder reality-baben Pernille Nygaard 26 år
De venter dog lidt med selve brylluppet, som de ikke regner med kommer til at finde sted før i 2020, og der er heller ingen planer om børn lige foreløbig, da begge også gerne vil være færdige med studierne, før der skal stiftes familie.
Men de er ved at se på hus sammen.
– Vi kigger på hus i Frederikshavn, som er min hjemby. Vi har allerede været ude at se på flere, men man skal jo tænke en masse igennem, før man bare køber et hus, fortæller Pernille til Realityportalen.
Se parret her (Foto: Kaspar Wenstrup):
Se flere billeder af Pernille her: