Regitze Bach svarer tilbage til sine haters: Dobbeltmoralske!
LÆS OGSÅ: Regitze Bach i kæmpe kovending: Nu undskylder hun
En meget omtalt scene, hvor Regitze Bach bruger alverdens skældsord over for veninden Rosa Hatting, har skabt røre på sociale medier.
Tilsyneladende så meget, at hun det sidste stykke tid har modtaget mange grove og hadefulde beskeder fra sine følgere.
Dét har hun dog intet tilovers for, indrømmer hun i SE og HØR's podcast Sladderministeriet, der er link til i bunden af artiklen.
- Folk har valgt at blive sur på mig over, at jeg har været grov, men når de vælger at svine mig til på sociale medier, hvor meget bedre er de så selv, fortæller hun og fortsætter:
- Hvor meget bedre er du selv? Du sidder og sviner mig til at kalde mig en rotte, du kender mig ikke engang. Altså sådan, fordi du har dømt mig på et afsnit på en halv time.
De er selv idioter
Først kunne realitykendissen ikke se noget forkert i sine udtalelser, hvor hun blandt andet kaldte veninden Rosa Hatting for "fucking klam".
Men hun har siden lagt sig fladt ned og undskyldt for sin opførsel.
Kommentarerne fra Regitzes negative følgere tager dog ikke så hårdt på hende, forklarer paradisoen.
- Jeg tror bare, det er derfor, det ikke påvirker mig så meget, fordi jeg er sådan, wow, hvor er folk bare dobbelt moralske. Deres kommentarer kan jeg ikke tage særlig meget til mig, fordi de selv er nogle idioter.
Vil du høre hele udsendelsen med Regitze Bach, så søg på "Sladderministeriet" der, hvor du lytter til podcasts. Eller tryk lige her: