Rikke Gøransson med kedelig "Paradise Hotel"-nyhed
Den kommende sæson af "Paradise Hotel" er allerede optaget, men det er stadig uvist, hvornår TV3 har tænkt sig at lade seerne se den.
Og nu giver Rikke Gøransson et hint om, at der nok kommer til at gå et godt stykke tid inden, at det kommer til at ske.
På sin Instagram-profil har Rikke nemlig lagt et billede op, hvor hun er klædt på til en parceremoni.
- Er der snart Paradise?????!!!! Nope, ikke lige foreløbig, desværre, skriver Rikke til billedet.
Artiklen fortsætter efter billedet
Ifølge SE og HØR's oplysninger bliver det da heller ikke på denne side af jul, at den 16. sæson af "Paradise Hotel" får premiere.
Dermed når optagelserne næsten at være et år gamle, når de bliver vist på TV i 2020.
Jessica Simpson har tabt 45 kilo efter fødslen
SE og HØR har haft fat i TV3, der som altid ikke ønsker at kommenterer oplysninger om deres kommende programmer.
En ting er er dog sikkert med den kommende sæson af "Paradise Hotel": Der kommer til at være velkendte realityansigter på skærmen.
Tidligere i år kunne Ekstra Bladet nemlig afsløre, at "Robinson Ekspeditionen"-deltageren Türker Alici, den tidligere "Paradise Hotel"-deltager Jonas Ptak, og "Love Island"-vinderen Oliver Erngart alle dukker op på hotellet i Mexico.