Rosa Hatting efter Lucas og Sarahs "Paradise Hotel"-flirt: Det gør da lidt ondt
LÆS OGSÅ: Sarah Dohn scorer på stribe i "Paradise Hotel": Nu snaver hun med Rosa Hatting
Alt er i dag fryd og gammen mellem Sarah Dohn og Rosa Hatting. Det forsikrer den grønlandske skønhed SE og HØR om.
Til gengæld ønsker paradisoen ikke at gå særlig meget ind i relationen mellem hende og ekskæresten Lucas Buchardt. Parret, der mødte hinanden på "Paradise Hotel", slog op efter halvanden måned og har ikke villet fortælle den konkrete grund til splittet.
– Rosa og jeg har lavet en aftale om, at vi ikke går så meget i detaljer om, hvad der er sket. Det, jeg kan sige, er, at vi har haft det rigtig godt sammen – det er vigtigt at understrege. Vi har nydt det hele, men det gik bare ikke længere. Vi vil forskellige ting, lød det fra Lucas Buchardt kort efter bruddet.
I dag kommenterer Rosa Hatting med få udvalgte ord på eksens valg og handlinger.
– Jeg holder meget af den dreng og vil ikke sige noget negativt. Jeg går ikke ned på mudderkastningsniveau, for det er for pinligt. Hvis jeg gjorde det, ville det også virke, som om mine følelser ikke var oprigtige, siger hun til SE og HØR kort før jul.
Med hensyn til Lucas Buchardts mange hemmelige kys – og mere til – med Sarah Dohn, understreger paradisoen dog, at det ikke er dem, der er grunden til, at parret brød op.
– Jeg fik de fleste ting at vide om Lucas og Sarah, inden Lucas og jeg blev kærester. Der kom alle skeletterne ud af skabet. Sarah var god til at fortælle mig det, så snart kameraerne var slukkede igen. Det sætter jeg stor pris på, hun er skidesød.
Trods det er det stadig svært for Rosa at se programmet, når Lucas og Sarah kysser løs på skærmen.
– Det er nemt at sige, at det ikke vil påvirke mig, men når man så ser det, gør det da lidt ondt.
– En ting er at få det at vide, en anden er at se det. Man kan forestille sig, at det ikke er så slemt, og så får man alligevel en reaktion, når man ser det, forklarer hun.
I dag er der iskold luft mellem flere af paradisoerne. Patrick Holsøe revser både Sarah og Lucas, ligesom Lucas også har langet ud efter Sarah.