Sarah Dohn scorer på stribe i "Paradise Hotel": Nu snaver hun med Rosa Hatting
LÆS OGSÅ: Lucas og Sarah flirter i skjul på ”Paradise Hotel”: I dag er der iskold luft mellem ”Paradisoerne”
Patrick Holsøe, Malthe Junk, Lucas Buchardt og nu også Rosa Hatting. De er de paradisoer, som Sarah Dohn indtil videre har byttet mundvand med i nærværende sæson af "Paradise Hotel".
I nyeste afsnit får dronningen af flirt nemlig skovlen under Rosa Hatting, som i forvejen ikke er helt klar over, hvor intensiv alenetid hendes udkårne Lucas Buchardt egentlig tilbringer med veteranen.
– Har du nogensinde været sammen med en pige før, spørger Sarah Dohn, og så er flirten i gang.
Den kulminerer i hede kys på Sarahs værelse.
Sådan er Rosa og Sarahs forhold i dag
Siden er det gået op for Rosa, hvor meget Lucas og Sarah rent faktisk var sammen i smug på hotellet. Det har dog ikke givet skår i deres relation, forsikrer hun SE og HØR om.
– Jeg fik de fleste ting at vide om Lucas og Sarah, inden Lucas og jeg blev kærester. Der kom alle skeletterne ud af skabet, fortalte hun lidt før jul.
– Sarah var god til at fortælle mig det, så snart kameraerne var slukkede igen. Det sætter jeg stor pris på, hun er skidesød.
Alligevel kan det nogle gange være svært for Rosa Hatting at se afsnittene fra uge til uge, hvor Lucas kysser med både Jasmin og især Sarah.
– Det er nemt at sige, at det ikke vil påvirke mig, men når man så ser det, gør det da lidt ondt. Men jeg elsker Jasmin og Sarah med hele mit hjerte.
– Det er all cool med Sarah.