Paradise Hotel19. november 2021

Sille har fået nok af Nora: Nu fortæller hun alt

Indtil nu har Sille Nimholm og Nora Tveden Thomsen udadtil virket til, at alt har været fryd og gammen mellem dem - men det har været spil for galleriet. I et stort interview med SE og HØR fortæller Sille nu ærligt, hvordan hun har det med Nora, og det er ikke positivt.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Facaderne er faldet for to af dette års største personligheder på "Paradise Hotel". Indtil nu har Sille Nimholm og Nora Tveden Thomsen foregivet at have været gode venner, men sådan forholder det sig slet ikke.

Det fortæller Sille i et stort interview med SE og HØR. Hun har fået nok af at lade som om, at alt er fryd og gammen.

- Hvorfor kan man ikke bare sige det? Det har jeg brugt virkelig meget tid på at navigere i. og det er først nu, jeg indser, at jeg bare skal være mig, siger Sille til SE og HØR og uddyber om Nora:

- Jeg har det enormt svært med Nora. I lang tid har jeg skullet lege rigtig gode venner med hende, fordi det er bedst for alle parter, men det er ikke det bedste for mig.

Som paradisoer i den samme sæson kommer de to tøser til at se hinanden i ny og næ. Men spørger man Sille, så kommer det ikke til at blive et problem.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20211102_dm_premieren_eternals_0006.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Sille er færdig med at lade som om, at hende og Nora er bedste veninder (Foto: Dan Mariegaard)

- Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan hilse på hende til arrangementer, for selvfølgelig kan jeg det, men jeg har bare ikke lyst til at ses med hende privat, siger Sille, som tilføjer, at hun ønsker Nora alt det bedste.

Forskruede værdier

På "Paradise Hotel" har Nora kysset med Silles nuværende kæreste David Jarsbo bag venindens ryg. Og det har været svært for Albertslund-skønheden at se på.

- Jeg har prøvet at forklare hende, at jeg det er enormt hårdt at sidde og se på, og at jeg har det stramt med det, men hun siger, at det hele bare er et spil, siger Sille og uddbyer:

- Det har intet med et spil at gøre. Det har noget at gøre med dine kerneværdier, og de er helt forskruede. Spil eller ej, så synes jeg ikke, men skal have direkte intentioner om at gøre folk kede af det personligt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sille_og_stine_-_en_daarlig_veninde.jpg
 (Foto: NENT Group)

Sille og Nora har udadtil virket til at være gode veninder, men sådan forholder det sig ikke. I hvert fald ikke for Sille (Foto: NENT Group)

Det er dog ikke kun mellem Sille og Nora, der er drama på fuld skrue. Det er der mellem flere af de andre deltagere fra den nuværende sæson af TV3-hittet.

Det afslører Sille, som ikke kan forstå, at alle ikke bare siger deres mening og fortæller, hvordan landet ligger.

- Det har taget mig lang tid at komme hertil, men jeg er en, der siger min mening. Der er fucking meget drama, folk er fake as fuck, og folk vil gøre alt for fame, slutter hun af.

SE og HØR har talt med Nora om dramaet med Sille. Det interview kan du læse her:

Sponsoreret indhold