Paradise Hotel22. januar 2020

Teitur overfaldet af ny "Paradise"-deltager

"Paradise Hotel"-vinderen Teitur Skoubo afslører nu, at han er blevet udsat for vold af en af de nye deltagere i reality-hittet. Ifølge SE og HØR's oplysninger drejer det sig om Tobias Friberg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/front_22.jpg
 Foto: Søren Lamberth & Kaspar Wenstrup

Lige nu er de tre nye "Paradise"-fyre, Casper "Balo", Daniel Rosendal og Tobias Friberg, i voldsom modvind. Flere etablerede realitystjerner som Teitur Skoubo og Tessie Skovly beskylder dem for at mobbe Christoffer både på og uden for "Paradise Hotel".

I et langt opslag på sin Instagram-profil har Teitur taget kraftigt afstand fra tv-trekløveren, som han dog undlader at nævne ved navn. Her kommer han med sin fulde opbakning til Christoffer.

Samtidig afslører færingen, at han er blevet udsat for vold af en af de tre drenge, som han dog heller ikke nævner ved navn. Ifølge SE og HØR's oplysninger skulle det dog være Tobias, som har slået Teitur.

Da SE og HØR fanger Teitur over telefonen ønsker han dog ikke at kommentere på, om det var Tobias, der stod bag den vold, som han beskriver i sit opslag på Instagram.

- Der er sket vold i byen, det er der! Men det er ikke noget, som jeg vil udtale mig om, lyder det fra Teitur.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190719_mr_paradise_038.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Teitur vandt sidste års udgave af "Paradise Hotel" sammen med veninden Anne Plejdrup (Foto: Mikael Rieck)

SE og HØR har naturligvis også været i kontakt med Tobias, som hverken ønsker at be- eller afkræfte, at det er ham, som har udøvet vold mod Teitur på en aften i byen.

- Jeg ser ikke nogen grund til at udtale mig i den sag. Der er nogle forskellige meninger omkring tingene, siger den tårnhøje paradiso kortfattet.

Klar på runde to

Hele online-dramaet mellem Teitur og de tre nye paradisoer i Casper, Daniel og især Tobias startede inde på den officielle Instagram-profil for "Paradise Hotel".

Her kom Tobias endda med en flabet kommentar, hvor han spurgte Teitur, om han var frisk på at tage en runde to, hvad det så end betyder.

- Ja, jeg spurgte ham, om vi skulle tage en runde to, bekræfter Tobias, som dog ikke har meget mere at sige.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_hotel_praemiere_013_2sl7297.jpg.jpg
 Foto: Søren Lamberth

"Paradise Hotel" er ikke det første tv-program, som Tobias medvirker i. Han har før deltaget i blandt andet "Robinson Ekspeditionen" og "Besat af bad boys" (Foto: Søren Lamberth)

Den idé er Teitur dog ikke med på. Han forsøger i stedet at lægge afstand til reality-konflikten.

- Han får sgu ikke en runde to med mig, jeg tror bare, at han skal lære at behandle mennesker ordenligt, siger "Paradise Hotel"-vinderen som det sidste i den sag.

Sponsoreret indhold