Theis Horndrup var forlovet: Tror ikke længere på kærligheden
LÆS OGSÅ: Theis Horndrup var aldrig vild med Zenia Lund: - Jeg er en idiot
Theis Horndrup giver den gas som det, mange måske vil kategorisere som en fuckboy, player eller skørtejæger, alt efter hvilken generation, de kommer fra.
Men realitydeltagerens opførsel på ”Paradise Hotel”, hvor han hygger sig med flere af de kvindelige gæster, uden det nogensinde får lov at stikke dybere, bunder i hans opvækst og tidligere forhold.
Det fortæller Theis Horndrup til SE og HØR.
- Jeg har haft en kæreste og været forlovet i tre år. Vi fandt sammen, da jeg var 17 år, og jeg friede to og et halvt år inde, siger den i dag 23-årige paradiso.
Theis Horndrups forlovede var seks år ældre end ham, og det lagde også en dæmper på den unge knøs’ udskejelser.
- Jeg tror også, det er derfor, jeg er så vild nu – for jeg havde to og et halvt år, hvor jeg kunne tælle på én hånd, hvor mange gange jeg drak.
- Det var mig, der stoppede forholdet. Jeg følte ikke for det længere.
Theis har været single, siden han brød forlovelsen.
- Jeg tror ikke på kærlighed mere.
Den triste udmelding skyldes ifølge Theis, at han nu er bange for at binde sig, efter han bandt sig i en tidlig alder.
Og så handler det også om, at han ligner sin mor.
- Jeg er født idiot – det er min mors gener. Hun har så fundet kærligheden, efter hun er blevet 42 år, men hun har også gået fra fyr til fyr og hygget sig. Så det ligger lidt til familien, forklarer han.
- Jeg er stadig ung og fokuserer meget på at leve i nuet. Jeg bliver kvalt af det nu, siger Theis om muligheden for at lede efter en kæreste.
- Jeg tager det et skridt ad gangen og gør, hvad jeg føler for i momentet. Og så ved jeg godt, at man enten hader eller elsker mig. Der er ikke noget midt i mellem.