TopGunn afviste "Paradise"-Anne: Nu bryder han tavsheden
Det blev et akavet øjeblik for "Paradise Hotel"-vinderen Anne Plejdrup, da hun mødte Oliver "TopGunn" Gammelgaard i byen.
Hitmageren afviste nemlig at få taget et billede med Anne, da hun fortalte ham, at hun havde været med i "Paradise Hotel".
- Jeg ved ikke, om jeg lige var blevet offentliggjort i ”Paradise”, eller om det var lige inden. Men da vi stiller os op til billedet, siger jeg til ham, at det faktisk burde være ham, der ville have et billede med mig, fortalte "Paradise"-vinderen kækt til SE og HØR tidligere på ugen.
- Han spørger så hvorfor, og jeg svarer, at jeg har været med i ”Paradise”. Også svarer han bare ”jeg skal fandme ikke have taget et billede med en, der har været i Mexico og sutte pik”, og så går han, forklarede Anne om den ret så akavede situation.
Artiklen fortsætter efter billedet
Siden historien kom frem er TopGunn så begyndt at følge Anne Plejdrup på Instagram, og nu bryder han så tavsheden omkring det akavede møde.
Det gjorde han, da SE og HØR mødte ham torsdag på Smukfest i Skanderborg.
Artiklen fortsætter efter billedet
SE og HØR mødte torsdag TopGunn på Smukfest. (Foto: Kaspar Wenstrup)
- Jeg aner ikke noget. Jeg kender hende ikke. Jeg aner ingenting, kom det lynhurtigt fra hitmageren, da vi spurgte ind til det akavede øjeblik med Anne Plejdrup.
Men du er begyndt at følge hende på Instagram?
- Det er sjovt. Vi er på festival. God arbejdslyst, kom det fra TopGunn med et grin, inden han hastede over til et par venner.
TopGunn har været på scenen to gange under årets Smukfest. En gang som gæst ved koncerten med Benal og så en gang under koncerten med Citybois.