Paradisoen Barbara stjæler Tessa fans: Kan du se ligheden?
LÆS OGSÅ: Viaplay bekræfter: Kendte ansigter tilbage til "Paradise Hotel"
Har du fulgt med i den nye sæson af "Paradise Hotel", har du sikkert lagt mærke til, at deltageren Barbara får masser af opmærksomhed – og ikke mindst kommentarer – for sit "look-a-like" Tessa-udseende.
Siden deltagerne blev præsenteret for offentligheden, har følgerne strømmet til Barbara på de sociale medier.
Flere mener nemlig, at hun ligner rapperen Tessa, og kommentarfelterne er blevet fyldt med sammenligninger.
I et interview med SE og HØR indrømmer Barbara også, at hun er spændt på, hvordan programmet vil blive modtaget, og ikke mindst om hun får flere kommentarer på sit udseende.
- Jeg glæder mig til at se, hvor meget jeg skal høre på, at jeg ligner Tessa. Jeg har hørt det rigtig meget inden, jeg tog afsted.
- Jeg har jo også fået nogle Shakalina-fans, som følger mig nu. Så jeg tænker, det bliver en ting, jeg er spændt på det.
For hendes eget vedkommende deler hun ikke samme musiksmag, som de ekstra følgere hun har fået.
- Men jeg synes, at hun som menneske er rigtig sej. Jeg synes, Tessa har nogle seje holdninger og en god rollemodel for mange piger, men det er ikke lige musikken, jeg har hørt så meget af.