Patrick Holsøe har fundet kærligheden: - Jeg kan virkelig godt lide hende
LÆS OGSÅ! DET SÅ DU IKKE PÅ TV: PATRICK MODTOG AKUT LÆGEHJÆLP PÅ "PARADISE"
For halvanden måned siden kunne en slukøret Patrick Holsøe afsløre, at han igen var blevet single.
Langdistance forholdet med flammen fra Horsens gik ikke, men nu har paradisoen igen held i kærlighed.
Det afslørede Patrick i går til Reality Awards, da SE og HØR til efterfesten spørger ham, om han er ude for at score.
- Jeg skal ikke have nogen damer. Jeg har en, siger Patrick og beskriver selv forholdet til den stadig hemmelige kvinde som "okay seriøst".
- Jeg er faldet for hendes udseende og hendes personlighed, tilføjer han.
Selv om det stadig er tidligt i forholdet, som ifølge Patrick har varet i omkring to måneder, så håber han på, at denne romance holder bedre end de seneste.
For det er altså den helt rigtige, han har fundet.
- Jeg har aldrig fundet en pige, som er som hende. Hun har den samme personlighed, som jeg har, fortæller Patrick og uddyber:
- Vi er bare den samme person. Udover at hun er en pige, og jeg er en dreng. Jeg kan virkelig godt lide hende.
Se hele interviewet med Patrick Holsøe (og Lenny Pihl) i videoen øverst i artiklen!