Reality17. februar 2021

Pause og rygter om incest: Nu taler Fie Laursen ud

Nok en gang er Fie Laursen væk fra både Instagram og TikTok. SE og HØR har talt med den 24-årige realitystjerne, og hun forklarer, at hendes pause bl.a. skyldes voldsomme rygter om incest med hendes bror Boris Laursen.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

DR-dokumentaren om Fie Laursen havde knapt nok været online i en uge, før seriens hovedperson forsvandt fra de sociale medier. Noget, som samtlige fire afsnit i høj grad handler om.

Siden da har flere undret sig over, hvorfor Fie har lukket ned for ALT. Hun har tidligere været væk fra Instagram både frivilligt og ufrivilligt, men nu har hun også valgt at fjerne sig selv fra TikTok.

Nu forklarer Fie over for SE og HØR, hvorfor hun nok en gang har valgt at lukke sine profiler på de sociale medier.

- Jeg har det fint. Efter dokumentaren kom ud, var der meget blandede meninger og mange ting, der skete, og folk skulle have deres aggressioner ud på mig, siger Fie og fortsætter:

- Så jeg fik lyst til at tage en pause, så jeg har deaktiveret mine profiler og fokuserer på min OnlyFans lige nu, fordi der er folk positive. Det er det eneste sociale medie, jeg er på lige nu.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/fie_3.jpg
 (Foto: Janus Nielsen)

Fie har siden sommer boet i Spanien, og her nyder hun livet fuldt ud (Foto: Janus Nielsen)

Den omdiskuterede blogger og tv-stjerne slår dog fast, at det kun er en midlertidig pause, og at hun har i sinde at vende tilbage til de sociale igen.

- Det er ikke fordi, jeg er lukket for evigt, og jeg kommer tilbage, men jeg kunne mærke, at få alle de onde beskeder hver dag ikke var særlig sjovt. Det nedbryder mig, forklarer hun og uddyber:

- Jeg lærte mig selv, at jeg skal være sej nok til at trække mig. Så når tingene gør ondt og bliver for meget, har jeg valgt at trække mig.

Rygter om incest

For en måned siden valgte youtuberen Mathias Hougaard, som tidligere har været gode venner med Fie og Boris Laursen, at sætte rygter om incest mellem søskendeparret i gang.

Det gjorde han i et såkaldt "diss track" mod Boris. Og netop de voldsomme og krænkende spekulationer har spillet en stor rolle i Fies stop på de sociale medier.

Læs hele sagen her:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190328_wen_-_tv3_63.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Beskyldningerne fra deres tidligere ven har chokeret Boris og Fie (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Der begyndte at køre rigtig mange incestrygter om mig og Boris, efter Mathias (Hougaard red.) lavede en video. Så jeg kunne ikke lægge en video på TikTok, uden folk skrev, at jeg bollede min bror, siger Fie og fortsætter:

- Det er bare hårdt at læse, og det har jeg ikke lyst til at kigge på, fordi så bliver jeg deprimeret og begynder at tænke grimme ting om mig selv. Det, føler jeg, at jeg er for god til.

Fie fortæller yderligere, at hun og Boris har sat deres advokat på sagen og venter nu på, at kunne tage kampe med deres tidligere ven gennem de danske retssystemer.

Kæmper mod onde tanker

I DR-dokumentaren møder man Fie for første gang blot to måneder efter hendes selvmordsforsøg. Hendes nylige flugt fra de sociale medier skal hjælpe til, at hun ikke ender med at komme så langt ud igen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200525_jsu9033_0.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

SE og HØR talte som det første og eneste medie med Fie, da sugardating-skandalen rullede for fuld udblæsning i sommer. En skandale, som fik hende til at trække stikket i Danmark og flytte til Spanien (Foto: Jesper Sunesen)

- Jeg har brug for at trække vejret og kigge mig selv i spejlet og tænke det, jeg tænker om mig selv, og ikke tænke alt det alle andre skriver om mig, siger Fie ærligt og fortsætter:

- Mit liv er for godt til, at det skal være et kort liv, og jeg har lært, at hvis man kigger på onde kommentarer hver dag og tager dem ind, så får man også et kort liv og bliver deprimeret.

Fie forsikrer dog om, at hun har det godt trods sin pause fra de sociale medier. Især varmen og de få restriktioner i Spanien hjælper hende.

- Jeg nyder livet i Spanien. Der er ikke lockdown længere, så jeg har det dejligt og har lige været ude og spise indisk mad. Folk skal ikke være bekymrede for mig, så snart jeg føler mig stærk nok, vender jeg tilbage til mine sociale medier, slutter Fie af.

Sponsoreret indhold