Reality20. februar 2024

Pernille Nygaard giver ærlig melding: Har ikke set min datter i tre år

I en video på Instagram, fortæller realitydeltageren, at hun de seneste år har været ramt af en stor sorg, da hende datter slet ikke har været en del af hendes liv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Janni Ree fortæller afslører, at hun og Pernille Nygaard har flere ting i støbeskeen.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard deler stor kærlighedserklæring til ekskæresten

– Jeg har ikke set min datter i tre år. Og jeg tror, det er første gang, jeg fortæller om det.

Sådan begynder Pernille Nygaard en video på sin Instagram-profil, hvor hun sætter ord på en sorg, der begyndte i 2020.

Det har længe været kendt, at realitykendissen ikke har sin datter så ofte, siden datterens far fik forældremyndighederne over deres fællesbarn i 2015.

I begyndelsen af 2022 lød beskeden fra Nygaard, at kampen for at få mere tid med sit barn blev sat i bero.

– Jeg synes bare, det er ved at tage overhånd, og jeg er nødt til at tage hensyn til min datter. Jeg har ikke lyst til at starte yderligere konflikt mellem ham og mig, for det afspejler, hvordan min datter har det, når hun bor hos ham, fortalte hun i podcasten ”Her er dit realityliv”.

Med den nye video står det klart, at kontakten med datteren allerede var brudt, da den besked kom ud.

Bestemt møde ændrede situationen

Det faktum bekræfter Pernille Nygaard, da SE og HØR kontakter hende.

Her forklarer hun, at det aldrig var planen at dele ud af det manglende forhold til sin datter.

Men et møde med coachen Birgitte førte sidste år til, at Pernille Nygaard via en bog og med nye redskaber har lært at takle den sorg, det er at miste kontakten til sin datter.

– Jeg har egentlig aldrig ville åbne op for det, men hvis jeg kan hjælpe andre, så vil jeg gerne være sårbar, lyder den simple begrundelse for videoen.

Janni Ree og Pernille Nygaard - Sladderministeriet eps. 27
Pernille Nygaard har ikke set sin datter i tre år.
 Foto: Kaspar Wenstrup

De triste perioder, som tabet har medført, har været flere, men Pernille Nygaard tror på, at hun med den nyfundne styrke kan komme hurtigere ovenpå en anden gang, når de mørke dage viser sig.

– Man vil jo altid savne dem, man ikke har i sit liv, men det er det med ikke at ligge sig ned og give op, der er vigtigt, siger Pernille Nygaard.

Og har der så været folk, der har kunne spejle sig i hendes situation? Ja, lyder svaret prompte fra den 32-årige kendis.

– Det er helt vildt så mange beskeder, jeg har modtaget fra folk, der har været ude i den samme eller en lignende situation, siger Pernille Nygaard.

Selv om det blot er to år siden, hun færdiggjorde uddannelsen som jurist, så har hun allerede pensioneret sig selv fra advokatbranchen.

I stedet skal fremtiden tilbringes på landevejen med veninden Janni Ree.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-20/_mho0951_preview.jpg
Pernille Nygaard kommer måske snart til at fortælle mere om den manglende tid med sin datter.
 Foto: Martin Høien

Sponsoreret indhold