Pernille Nygaard reagerer på Sidney Lees dødsårsag: Frygtede det værste
Det er netop kommet frem, hvad det virkelig var, som tog livet af Sidney Lee den skæbnesvangre morgen den 16. maj sidste år.
Ifølge Ekstra Bladet var det en svær lungebetændelse, som også førte til blodforgiftning, som Sidney døde af.
Siden hans død for snart otte måneder siden har der været et hav af rygter om, hvorfor den populære realitystjerne gik bort i sine forældres lejlighed, mens politiet var til stede.
Nu er der så langt om længe klarhed over sagen, og det letter Sidneys tætte veninde gennem mange år, Pernille Nygaard.
SE og HØR fanger Pernille over telefonen, mens hun er på ferie med tv-værten Kåre Quist. Hun er meget chokeret over, at dødsårsagen nu er ude.
Ligesom resten af omverden vidste hun heller ikke, hvad hendes gode ven i virkeligheden var død af.
- Det er selvfølgelig noget, man har tænkt over i lang tid, om der var sket noget frygteligt, siger Pernille til SE og HØR og uddyber:
- Det er selvfølgelig frygteligt, som det er, men jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal forholde mig til det.