Peter Birch kæmper: Svært ved at snakke om følelser med Nynne Larsen
LÆS OGSÅ: Knust efter brud: - Jeg drak det væk
Pausen har været lang, men nu er Ulven-Peter endelig tilbage på skærmen. Han medvirker nemlig både i "Sommer i Magaluf" og snart i "Good Luck Guys".
Under optagelserne til førstnævnte program spirede kærligheden mellem de to turtelduer, Peter og Nynne. Og de har datet intenst lige siden.
Nu indrømmer Peter Birch dog, at det ikke er alt imellem de to, som spiller. Det er på trods af, at relationen, ifølge ham selv, snart kunne udvikle sig til noget mere seriøst.
Til SE og HØR fortæller Peter nemlig, at det ikke altid er lige ud ad landevejen, når han skal tale dybt med Nynne.
- Jeg har lettere ved at snakke om følelser med Philip, end jeg har med Nynne. Det er ikke nogen hemmelighed, siger han til forpremieren på "Good Luck Guys".
I tredje sæson af "Good Luck Guys" dyster han på samme hold som realitylegenden Philip May. Men selv om de begge er to store kanoner inden for reality - og man skulle tro, at der kunne være konkurrence på den front - så lader det til, at de er lykkes med at komme tæt ind på hinanden.
De kendte kun hinanden perifert, men efter programmet er blevet optaget, har det ændret sig.
Ifølge Peter har han nemlig lettere ved at snakke om følelser med Philip, der for nylig blev far til sit andet barn.
- Philip er bedre til at forstå en. Det føler man i forhold til Nynne. Hun tænker jo som en pige, siger han.
Spørger man hans "Good Luck Guys"-makker Philip, så lægger en stor del af ansvaret dog også på Peters egne skuldre. Han genkender nemlig, at Peter kan være tung at danse med, når det angår følelser.
- Vi er rimelig følsomme begge to. Peter skulle måske have lidt hjælp nogle gange.