Philine vil forvandles: Nu smider jeg masken
LÆS OGSÅ: Philine Roepstorff bryder sammen i "Øen VIP": - Jeg føler mig ikke velkommen
Hun er kendt fra de røde løbere, modelopgaver i udlandet og forhold til kendte fodboldmænd.
Men det meste er en maske, som Philine Roepstorff bærer.
Og nu forsøger hun med sin deltagelse i realityserien “Øen VIP” at gøre op med folks syn på hende.
– Jeg har helt sikkert selv været med til at male et forfinet billede af mig, men folk er ikke altid, hvordan man tror.
– Jeg troede ikke, at min maske kunne skade mig, men det har den gjort, fordi folk tænker noget om én, som ikke er sandt.
– Jeg havde behov for at vise, at jeg ikke er den her lille, forfinede type. Der er gang i mig, og jeg er glad for udfordringer, fortæller Philine til SE og HØR.
Roepstorff slår fast, at hun ikke er forfængelig, til trods for at hun lever af at være model.
– Tro mig, jeg er ikke særlig forfængelig. Det er et billede af mig, som jeg bestemt ikke er enig i.
Hun mener, at opholdet på øen midt i Stillehavet lærte hende noget vigtigt om sig selv.
– Jeg har før været presset i livet og jeg havde lovet mig selv ikke at være i en situation, der gør mig ubehageligt tilpas.
– Jeg forlader en situation, når den bliver dårlig. Og det er jeg stolt over og det viser mig, at jeg er et rigtig godt sted i mit liv, siger hun.
Fodbold eller fancy?
En del af baggrunden for at sige ja til det benhårde program var at arbejde med sig selv.
– Jeg skulle klart bevise overfor andre, at jeg ikke er den forfinede pige. Jeg har aldrig været pibet – og som lille klatrede jeg i træer og spillede fodbold, og jeg har altid rejst mig, når jeg er faldet.
– Men det er klart, jeg lige skulle finde ud af, om jeg stadig var den pige, eller om jeg var blevet opslugt af det fancy liv.
Og det synes jeg, jeg beviste, at jeg ikke er, understreger Philine, og fortsætter:
– Og så beviste jeg overfor mig selv, at jeg ikke altid bare vender hovedet til siden og finder mig i hvad som helst.
– Jeg kan godt virke lalleglad, og det kan folk udnytte.
– Man kan gøre alt mod mig, for jeg bliver aldrig rigtig sur, men jeg beviste overfor mig selv, at jeg er kommet videre, og at der er grænser for, hvad jeg finder mig i.
Nye venner for livet
I dag er hun tilbage i det feterede liv som model, men med sig i bagagen har hun en masse uvurderlige oplevelser – og en håndfuld nye venskaber.
– Jeg føler, jeg har fået nogle rigtig gode venner for resten af livet under omstændigheder, man normalt ikke møder venner.
– Jeg ses privat med dem nu – og jeg klan lide dem alle sammen på hver deres måde, uddyber Philine.
Hun er heller ikke i tvivl om, hvad der har været det bedste ud over at få en masse nye venner for livet.
– At man har fået sit livs oplevelse. Jeg kan tale om det her i al evighed. Det var så fedt. Det er noget, jeg aldrig kan give mig selv.