Philip May åbner op om hård fortid: Kunne ikke kende sig selv
Da Danmark for første gang så den i dag 31-årige Philip May tone frem på skærmen, var det en lalleglad og charmerende energibombe, der havde meldt sig til at være med i den 11. sæson af ”Paradise Hotel”.
Han fik siden lov til at komme tilbage på det luksuriøse hotel i Mexico i den 13. sæson af TV3-hittet, men trods han hittede på tv, så gemte Philip May bag facaden på en stor sorg og svær kamp, som han dulmede med reality.
Artiklen fortsætter under billedet
Philip May blev hurtigt kendt for sin overdrevne energi på skærmen. Noget, han stadig ikke helt kan lægge bag sig. Foto: Søren Jul Lamberth
Noget, han for første gang rigtigt åbnede op om i 2019, da han var med i TV3-programmet ”Til middag hos”, hvor han fortalte om sin tid i Afghanistan, da han var bare 21 år gammel.
- Jeg skulle snakke om en betydelig ting under hovedretten, og jeg havde massivt brug for at komme ud med det, fortæller han i dag i det nyeste afsnit af podcastserien ”Her er dit realityliv” fra Ally, der udkommer fredag, om valget om at åbne op om sin svære fortid.
May har siden ad flere omgange talt åbent og ærligt om tiden i Afghanistan og de venner, han på tragisk vis mistede både der og under en øvelse i Oksbøl kun få uger, han skulle udsendes.
Men i ”Til middag hos” var det første gang han rigtigt talte om det med andre end sin terapeut og sin kæreste Simone Hvenegaard, som han mødte under sin deltagelse i den 13. sæson af realityhittet.
- Jeg følte, folk skulle kende den anden side også, selvom jeg ikke åbnede helt op for posen. Det var gået lidt meget lalleglad i det hele, og jeg kunne mærke, når jeg mødte mennesker, at jeg altid skulle være ham den sjove, så det handlede måske også lidt om at få det pres af mine skuldre og fortælle, at jeg ikke er det her supermenneske, der går og er glad hele tiden.
Artiklen fortsætter under billedet
Philip May ser i dag tilbage på sin svære fortid. Foto: Kaspar Wenstrup
Tyede til selvmedicinering
I podcasten fortæller realitystjernen, der i december 2020 blev far for første gang, da sønnen Vilmar kom til verden, at han nåede til et punkt, hvor han ikke længere kunne være sig selv.
- Jeg kunne ikke længere være til stede over for andre mennesker, jeg skubbede alle væk, og jeg anede ikke hvem jeg var.
I dag husker han tilbage på tiden med et minde om, at han var nødt til at give sig selv det ultimatum, at enten ”kan du vælge at have ondt af dig selv, eller du kan gøre noget ved det”.
I sidste endte valgte May at gøre noget ved det, og efter længere tids selvmedicinering lod han sig for godt og vel tre år siden tjekke ind på et misbrugscenter.
Artiklen fortsætter under billedet
Philip May og Simone Hvenegaard faldt pladask for hinanden under optagelserne til sæson 13 af "Paradise Hotel". I december 2020 blev de forældre til sønnen Vilmar. Foto: Kaspar Wenstrup
I dag er Philip May stolt af sig selv og så langt, som han allerede er kommet, selvom han fortsat arbejder med sig selv og sine traumer fra fortiden.