Reality22 timer siden

Philip May afslører: Er i kontakt med Lenny Pihl efter hård periode

Efter en længere periode uden kontakt er Philip May og Lenny Pihl begyndt at snakke sammen igen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Philip May er begyndt at snakke med Lenny Pihl igen, fortæller han.

- Vi er gået fra hinanden, fordi vi har haft en svær periode, hvor hun ikke har været glad, og jeg har været total presset. Jeg har haft stress, og jeg har lige fået konstateret kendetegn på noget, der kan ligne en svær depression.

Sådan lød det triste ord fra Lenny Pihl tidligere på måneden, efter at kæresten Kristine og han var gået hver til sit.

Det kom bare to uger efter, at han til Reality Awards kunne afsløre, at han kom direkte fra hospitalet, hvor han havde været indlagt med smerter og jag i brystet.

Det er med andre ord en svær tid for realitystjernen i øjeblikket, men nu kunne det godt ligne, at en gammel ven har smidt en rdningskrans efter ham.

Philip May fortæller nemlig til SE og HØR, at de to har været i kontakt, og at han gerne vil forsøge at hjælpe ham op af det dybe hul.

Det kommer efter, at Philip May ellers i januar fortalte, at de to havde mistet kontakten.

- Vi er faktisk begyndt at tale sammen igen, efter han sådan åbnede lidt op, og så er jeg sådan, at jeg har ladet Lenny gøre sin ting, lyder det fra May.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20220318_dm_reality_awards_2022_0053.jpg
 Foto: Søren Lamberth

- Så snart han har lyst til selverkendelse, og han har lyst til at åbne op, så er jeg der. Så vi er begyndt at snakke lidt sammen igen og prøver at få en aftale i hus, og jeg skal sgu nok være der. Han må godt græde på min skulder.

Hvordan er det at se ham i en knap så lys periode af hans liv?

- Det er jo ikke første gang. Det er jo lidt et mønster med Lennys liv en gang imellem. Der er en kæreste, og så er der hjertesorg, og vi er dernede nu, men det virker som om, han er kommet bedre ud på den her side nu.

Lenny Pihl og Philip May klikkede med det samme, da de mødte hinanden på "Paradise Hotel" i 2017.
Lenny Pihl og Philip May klikkede med det samme, da de mødte hinanden på "Paradise Hotel" i 2017.
 Foto: Hanne Juul

- Så jeg har set ham i nogle depressive perioder, men jeg håber ikke, at han ødelægger sig selv, som han har gjort de andre gange, hvor han bare er taget ud og har "fucket" sin hjerne op. Det er ikke der, man får det bedre.

Du kan se interviewet med Philip May i videoen over artiklen.

Sponsoreret indhold