Reality6. juli 2024

Philip May klar til at blive far til to: Dobbelt så godt og dobbelt så hårdt

Når Vilmars lillesøster kommer til verden, bliver det uden tvivl hårdt. Men det er der, det er rigtig godt at være forælder, siger Philip May
Philip May har netop været aktuel i sæson 20 af "Paradise Hotel", hvor han deltager i programmets første afsnit som dommer over, hvilke gæster der får lov at komme ind på hotellet.
Philip May har netop været aktuel i sæson 20 af "Paradise Hotel", hvor han deltager i programmets første afsnit som dommer over, hvilke gæster der får lov at komme ind på hotellet.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Slet ikke planen: Så skulle Philip May pludselig være far for anden gang

Det er en pavestolt Vilmar, der glæder sig til at blive storebror hjemme hos familien May/Hvenegaard.

Også farmand ser frem til at have to poder med hans og Simones gener og personlighed.

– Det kan kun blive dobbelt så godt – men også dobbelt så hårdt, siger Philip May til SE og HØR.

"Paradise Hotel"-veteranen forventes at blive far til to til august, hvor Simone Hvenegaard er sat til at føde. Og realityparret, der mødtes i det ikoniske program i 2017, glæder sig meget til at føje en lille pige til flokken og dermed opnå drømmen om en familie på fire.

– Jeg er klar. Vi har altid gerne villet have to børn, og så blev det lige nu, og det er fantastisk. Jeg glæder mig, til hun kommer.

Selv om det er svært at forberede sig, er pulsen og panikken på et langt lavere niveau nu, end da parret gik og ventede på Vilmars ankomst.

– Det er noget andet anden gang. Første gang var meget mere nussenusse og ligge i ske, men nu er der et andet barn, man også skal tage hensyn til, så tiden går rigtig stærkt – og lige pludselig føder hun.

– Det er helt anderledes at være i, end det var første gang. Man er mere klar. For dengang frygtede man ALT. Nu er det bare sådan, at hvis hun føder nu, så ville vi vide, hvad vi skulle gøre.

Storebror er allerede gået 100 procent ind i sin nye rolle.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/simone_og_philip_paradise_hotel_2.jpg
Philip May og Simone Hvenegaard mødte hinanden på "Paradise Hotel" i sæson 13 (2017).
 Foto: TV3

– Vilmar er så god. Han siger allerede, at han elsker maven og spørger interesseret ind. Han kommer også med til scanninger, for vi prøver at involvere ham så meget som muligt. Han er så omsorgsfuld. Han bliver den bedste storebror, det er der ingen tvivl om.

Og særligt én ting glæder Philip May sig rigtig meget til, når lillesøster er kommet til verden.

– Når Simone har født, og han kommer ind og skal se hende for første gang … Årh, der tror jeg, jeg begynder at græde.

Vild med reality? Lyt til podcasten "Sladderministeriet" der, hvor du hører den slags. For eksempel dette afsnit med Philip May:

Sponsoreret indhold