Philip May ser tilbage: Jeg savner Lenny
LÆS OGSÅ: Se billederne: Lenny Pihl som SE og HØR-mand
Lenny Pihl og Philip May var som Gøg og Gokke: Et ikonisk makkerpar. Men hvordan er forholdet mellem de to realitystjerner i dag? Det har ændret sig en del.
I podcasten ”Sladderministeriet” sætter Philip May ord på deres særlige bånd – hvordan det opstod, og hvorfor han savner Lenny Pihl.
– Han betød rigtig meget for mig, og vi havde samme syn på måden at leve livet på: At det her, det kan være din sidste dag, fortæller Philip om Lenny, som han straks klikkede med, da de to store personligheder tjekkede ind på ”Paradise Hotel” og med hans ord var lige brændt af i hovedet.
– Det var fantastisk at have sådan et venskab, da man var der i sit liv.
Nu er livsstilen en anden for dem begge, og Philip May, der snart bliver far til to, savner Lenny Pihl.
– Jeg kan godt savne ham. Det gør jeg. Og jeg håber da også, han savner mig en gang i mellem. Det er bare svært. At få det hele til at gå op.
Philip fortæller også, at en spøg, han lavede i Prime-programmet ”Nicklas pranker” satte sig så dybt i Lenny, at han frygter, han stadig bærer nag.
Hør ham fortælle om det, savnet og om det særlige første møde med Lenny Pihl, i klippet øverst i artiklen.
Du kan også høre hele afsnittet af ”Sladderministeriet” med Philip May som gæst herunder: