Philip May var udsendt til Afghanistan: Det sidder stadig i mig
Når Philip May toner frem på skærmen med sin overvældende energi og høje humør, er det nok de færreste, der tænker over, at han bærer rundt på en tung fortid.
Da han var bare 21 år, var Philip nemlig udsendt til Afghanistan, hvor han sammen med andre danske soldater kæmpede mod Taliban.
I dag er den tidligere "Paradise Hotel"-deltager fyldt 30 år, men oplevelserne fra krigen sidder stadig i ham.
Det fortæller Philip i aftenens afsnit af "Til middag hos", hvor han har inviteret "Årgang 0"-Rachel, Micki Cheng og Kirsten fra "Landmand søger kærlighed" indenfor i sin lejlighed.
Philip May har stadig knæproblemer
Artiklen fortsætter under billedet...
I "Til middag hos" fortæller Philip May åbent om sin udsendelse til Afghanistan (Foto: NENT Group/Bjørn Jakobsen)
- Det var rimelig hårdt at komme derned som 21-årig og tro, at man er voksen og en verdensmand og lige pludselig prøve, hvordan det er, fortæller realitystjernen ærligt.
Philip og Lenny: Her sætter vi vores kryds
Du kan se hele det sårbare klip her:
Artiklen fortsætter under videoen...
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
Philip May efter "Divaer i junglen"-sejr: - Jeg havde en fordel
Herefter åbner Philip op om, at han under sin udsendelse mistede flere af sine venner.
- Vi kommer derned, og vi prøver at miste kammerater. Jeg mistede selv tre kammerater dernede, afslører han.
I samme ombæring spørger Rachel indtil, om Philip selv frygtede ikke at vende hjem med livet i behold. Og det svarer han ja til uden at tøve.
Herefter afslører Philip, at han den dag i dag stadig dagligt kæmper med de ting, han har oplevet i Afghanistan.
Forlader Slagelse: Nu flytter Philip May til Amager
- Problemet er, at det stress, man får dernede, det slipper aldrig rigtig helt. Det bliver ved, og det kommer på tidspunkter i dit liv, hvor du mindst vil have det. Også skal du have hjælp, fortæller han og fortsætter:
- Der går ikke en nat, uden jeg har mareridt. Det er jo noget, jeg har lært at leve med, hvor sindssygt det end lyder. Jeg vågner op om natten, hvor jeg har angst og er bange.
Den angst og stress kæmper Philip heldigvis ikke med alene.
- Jeg har valgt at prøve at få hjælp, fordi det slår en ud langsomt, siger han til slut.
Philip May er blevet akut indlagt
Se Philip May lege "Jeg har aldrig...":
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube