“Prince Charming”-vinder fik knust hjertet: Nu viser Rasmus Lindbjerg kæresten frem
Foråret var en svær tid for 30-årige Rasmus Lindbjerg. Modellen havde hjertesorger, fordi det gik galt mellem ham og Jonas Løvik efter optagelserne af "Prince Charming", men samtidig faldt Danmark i svime over deres gnist, mens programmet kørte.
Rasmus Lindbjerg endte med at vinde realityshowet og "Prince Charming"s hånd, men ikke Jonas Løviks hjerte.
I dag ser det dog anderledes lyst ud for den ellers hjerteknuste Rasmus. Ikke bare er han kommet videre - han har også fundet kærligheden.
- Jeg er glad helt ind i maven, når jeg er sammen med ham. Det føles rigtigt, fortæller en smaskforelsket Rasmus Lindbjerg til SE og HØR.
Har kysset flere frøer
Han har netop offentliggjort identiteten på den kæreste, som han har holdt skjult de sidste fem måneder.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Rasmus Lindbjerg har fundet sammen med sin gamle flamme Dida Rahim, der er 27 år og læser til sygeplejerske. - Det har været rigtig sundt at have et par år fra hiannden og prøve at kysse nogle andre frøer, fortæller han. Foto: Privat
- Det er dejligt, jeg har glædet mig til at kunne sætte ansigt på ham udadtil. Jeg har ventet lidt på det, men jeg har jo selv valgt at være offentlig, og så må man acceptere, at der er en, der har det på en anden måde, forklarer Rasmus Lindbjerg.
- Det er en stor ting at blive offentliggjort på den måde, så han skulle være klar, før jeg kunne presse det ned over hovedet på ham. Nu var det på tide.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
Rasmus Lindbjerg og Dida Rahim skulle lige afstemme og finde ud af, hvordan de passer sammen som to forskellige typer.
Parret har før givet det et skud, hvor deres personligheder ikke passede sammen. Men her to år senere er de et godt match trods deres forskelligheder, fortæller realitydeltageren.
- Vi startede med at være venner for nogle år tilbage og begyndte så at date lidt, det gik ikke synderligt godt. Forskellige steder i vores liv dengang. Vores tempo og temperament matchede ikke helt.
- Så begyndte vi at se hinanden igen, efter vi har været fra hinanden i et par år. Det har taget noget tid denne gang for, at det skulle føles rigtigt. Han er meget privat, og det er jeg egentlig også blevet efter det med mig og Jonas og vores brud, og hvordan jeg havde det følelsesmæssigt.
Rasmus Lindbjerg forklarer også, at han og Dida Rahim har ventet med at stå frem, til de var mere sikre på forholdet, fordi Rasmus ikke kunne overskue at skulle gå igennem endnu et offentligt heartbreak.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jonas Løvik valgte Rasmus Lindbjerg i "Prince Charming"-finalen, men forholdet holdt ikke længe. Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark
Var ikke helt færdig med Jonas
- Dida og jeg begyndte at snakke sammen igen, lige inden "Prince Charming" fik premiere. Der skulle jeg lige finde ud af nogle ting med mig og Jonas. Det var jeg meget optaget af i månederne efter, selv om Jonas og jeg ikke var sammen, fortæller Rasmus Lindbjerg.
- Jeg havde stadig nogle forhåbninger om, at det skulle lykkes. Det skulle 100 procent afsluttes mellem ham og jeg. Og det sørgede Jonas for.
Rasmus Lindbjerg fortæller, at Jonas Løvik efter programmet var svær at få kontakt til, og at han besluttede at flytte tilbage til Spanien og derfor ikke ville være exclusive med Rasmus.
- Jeg har været meget ærgerlig over det, men nu står jeg her med et match, der er meget bedre til mig. Everything happens for a reason.
- Det er 100 procent for det bedste, at det var sådan her, det skete, jeg ved meget mere, hvad jeg vil have, hvad jeg finder mig i, og hvilken fremtid jeg vil have med en mand, siger modellen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Jeg er jo kendt for at have været med i et program om kærlighed, som jeg vandt, og efterfølgende fik jeg knust mit hjerte, så jeg kan godt forstå, folk er interesserede i mit kærlighedsliv, fortæller Rasmus Lindbjerg. Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark
Realityvinder overrasker: På gulvet i "Vild med dans"
Nu har jeg lyst til at slå mig ned
- Det er fandeme ikke særlig mange mænd, der kan få mig til at slå mig lidt ned. Jeg får lyst til det med Dida. Jeg har normalt meget drive, og nu ønsker jeg noget større for mig selv, end jeg har gjort før. Smukt, ikke, griner Rasmus Lindbjerg, der indrømmer, at kæresten har givet ham mere fodfæste.
- Han havde ikke lyst til at have en kæreste, der bare ville i byen hele tiden. Jeg var meget caught up i "Prince Charming". Jeg sagde til ham, at jeg aldrig ville få lyst til IKKE at vise mig frem i byen, men nu er der sket et skel. Jeg tænker mere langsigtet og snakker meget om fremtiden. Men nu er jeg selvfølgelig også blevet 30 år.
Realitydeltageren har store drømme for sig selv og Dida. Drømme, som han aldrig før har haft, fortæller han.
- Jeg har ikke lyst til at spilde min tid på en fyr, hvor det ikke giver mening i længden. Jeg håber, det er os to, der skal være sammen, jeg er ikke kærester med nogen for sjov.
Test dig selv: Hvem er du fra "Prince Charming"?
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Jeg taler ikke med Jonas længere. Jeg følger ham på Instagram, men har følger ikke mig længere. Måske er han bitter over, at jeg har haft hans navn så meget i min mund. Det har nok været hårdt. Jeg tror, han har taget afstand for at komme bedst muligt ud på den anden side, og det er også helt forståeligt, siger Rasmus Lindbjerg. Foto: Krestine Havemann/Discovery Networks Danmark
- Det kan ikke blive cheasy nok for mig, når jeg er så forelsket. Jeg er meget romantisk. Jeg har fået alle de drømme, jeg altid har dømt andre for at have: Vi skal have en lækker lejlighed sammen og har planlagt at købe en elbil om et år. Vi vil begge to gerne have børn, men nu tager vi en ting ad gangen. Næste skridt er at flytte sammen og så på et tidspunkt inden for tre år, vil jeg gerne være forlovet, remser modellen op.
- Jeg er ikke bange for at være firstmover, så hvis det ikke sker, skal jeg nok selv spørge.