Produktionen melder ud efter drabet på ”Forræder”-stjernen Janne Puhakka
LÆS OGSÅ: Kom i finalen i ”Forræder”: Skudt og dræbt af ældre mand
Torsdag den 17. oktober skulle finaleafsnittet i den finske udgave af ”Forræder” med 29-årige Janne Puhakka være blevet sendt.
Men mandag skrev flere lokale medier, at Janne Puhakka var blevet skudt og dræbt i weekenden af en ældre mand.
Derfor er afsnittet helt naturligt udskudt.
Manden som skulle stå bag det hele, er angiveligt Janne Puhakkas 66-årige mand, som uden dramatik overgav sig til politiet efter drabet.
Tv-kanalen Nelonen og produktionsselskabet bag ”Forræder” er i chok over drabet på Janne Puhakka.
- Nelonen media og hele produktionsteamet for ”Forræder” er dybt chokeret over nyheden om, at Janne Puhakka, som deltager i programmet, er død, skriver de i en pressemeddelelse ifølge norske VG.
Nelonen media skriver, at de vil melde yderligere ud, når de har mere information om, hvorvidt – og i så fald hvornår – det bliver aktuelt at sende finaleafsnittet.
Flere af deltagerne i ”Forræder” har også reageret på det tragiske dødsfald på Instagram.
- Janne. Tak for alt. Tak for venskabet, skriver den finske politiker Fatim Diarra.
- Chok. Sorg. Jeg kan ikke en gang sige noget. Styrket til Jannes familie, kære og alle, som var i cirklen til denne fantastiske person, skriver den finske sanger Antii Tuisku.
Også den tidligere finske statsminister, Sanna Marin, har på sin Instagram markeret Janne Puhakkas død.
Her har hun delt et opslag fra en finsk avis og tilføjet et knust hjerte.